Weekendavisens yndlingsfilm: Sarah von Essen præsenterer...
Schedule
Tue, 15 Apr, 2025 at 07:15 pm
UTC+02:00Location
Cinemateket | Copenhagen , SK
Advertisement
Alle har én bestemt yndlingsfilm, som de altid vender tilbage til. Den film, der åbenbarer verden og forklarer alt. Weekendavisens skribenter præsenterer de film, de elsker mest, og fortæller, hvorfor de elsker dem.Se filmperlerne på det store lærred, når rækken af yndlingsfilm vises i samarbejde med Cinemateket (København) og Øst for Paradis (Aarhus).
Tirsdag den 15. april 2025 kl. 19.15 præsenterer kulturjournalist Sarah von Essen sin yndlingsfilm: Desperately Seeking Susan af Susan Seidelman (1985).
Sarah begrunder sit valg af film således:
I Desperately Seeking Susan følger vi forstadsfruen Roberta (Rosanna Arquette), der bliver besat af en kvinde ved navn Susan (Madonna), hvis kæreste leder efter hende og indrykker annoncer i avisen. Undervejs bliver vi besat sammen med Roberta, vi længes med hende; efter Susan, efter New York, efter et frit liv. Der er mænd og kærester i periferien, men filmen, historien, tilhører disse to kvinder, deres gryende venskab, vidunderlige energi og outfits.
Madonna er Susan, men Madonna er også Madonna, inden hun blev Madonna. Det lyder kompliceret, men det hele giver mening i mørket. Madonna var en relativt ukendt sangerinde, da optagelserne gik i gang; da filmen havde premiere, var hun verdensstjerne. Derudover finder Desperately Seeking Susan sted i New York og New Jersey, men mest i New Yorks gader, i SoHo og på Lower East Side, og det lyder næsten for godt til at være sandt, men: Det er sandt, og vi er meget heldige, at denne film findes.
- Sarah von Essen
Filmen introduceres af skribenten selv. Oplægget har en varighed på cirka 15 minutter og vil foregå på dansk.
Køb Deres billetter til filmvisningen og se avisens mange livearrangmenter her: Weekendavisen.dk/event.
Er De Digital Plus- eller Kombi-kunde hos Weekendavisen, kan De købe billetter til særprisen 85 kr. (normalpris: 105 kr.). Benyt rabatkoden: WEEKENDAVISEN.
Cinemateket, Biograf Carl
Gothersgade 55, 1123 København
Advertisement
Where is it happening?
Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , DenmarkEvent Location & Nearby Stays:
