Sydhavns Salonen [få billetter]: Naja Marie Aidt; Simone Tang; Astrid Kjær; Ingrid Soldal Eriksen
Schedule
Sat Mar 21 2026 at 07:30 pm to 11:00 pm
UTC+01:00Location
Karens Minde Kulturhus | Frederiksberg, SF
med den internationalt anerkendte forfatter Naja Marie Aidt,
koncert med Simone Tang,
dukkespil med Astrid Kjær.
Vidensdeling med Ingrid Soldal Eriksen, forsker i danske partnerdrab.
Naja Marie Aidts seneste roman “Øvelser i mørket” er en gribendende fortælling om kvindeliv, vold og venskaber. Om at komme igennem mørket.
Singersongwriter Simone Tang giver genren nyt autentisk liv, samtidig med at kærligheden til heltinder som Joni Mitchell også kan høres.
Dukkeperfomance med dukkespilleren Astrid Kjær.
Sociolog og kriminalforsker Ingrid Soldal Eriksen vil belyse nogle af de mørkeste steder i vores samfundsliv når hun
fortæller om sit arbejde med at kortlægge samspillet mellem gerningspersonen og offeret i partnerdrabssager og forbrydelsens forudsigelighed.
Døre kl. 19:00
Show kl. 19.30
Entré: 175 kr. inklusiv gebyr
Det er et siddende arrangement.
NAJA MARIE AIDT◁◁◁
”måske var skammen større end kærligheden”
Naja Marie Aidts seneste roman “Øvelser i mørke” udkom i 2024.
Det er en frigørende, hård og poetisk roman om kvinder, som slutter kreds om hinanden i kærlighed, omsorg og afmagt. En fortælling om de smertefulde og helt almindelige historier, der udgør ethvert kvindeliv, om vold og overgreb, alder og trods og om endelig at sige sine sandheder højt, begynde at krænge sin historie af sig og komme overens med bare at findes – på sine helt egne præmisser. Øvelser i mørke var inden den danske udgivelse købt af forlag i hhv Norge og Sverige.
»Vi holder af at sidde i hinandens køkkener og drikke kaffe. Uden disse venner, disse kvinder, der bærer hver deres byrder, havde jeg aldrig klaret mig gennem livet. Sådan ser jeg på det. De er mine væbnere, og jeg er deres.« (om veninderne )
»Jeg er 57 år gammel. Jeg har ikke hedeture mere. Min krop er stabil. Ingen cyklus, ingen blødning, ingen umættelig trang til sex. Ingen migræne op til menstruationen, ingen prævention. Ingen pifter efter mig på gaden, ingen råber efter mig. Ingen lægger an på mig, ingen vil have mig. Jeg er ingen. Jeg er mig.«
Naja Marie Aidts bøger er solgt til udgivelse i mange lande, herunder Tyskland, England og USA. Hun har desuden skrevet skuespil, filmmanuskripter og børnebøger og har modtaget bl.a. Kritikerprisen, Beatriceprisen, Nordisk Råds Litteraturpris og i 2020 Det Danske Akademis Store Pris, der betragtes som landets fornemste anerkendelse af et forfatterskab.
I 2022 blev Naja Marie Aidt også tildelt Det Svenske Akademis nordiske pris 2022, også kaldet "Den lille Nobelpris", da den er akademiets næststørste pris efter Nobelprisen.
SIMONE TANG ◁◁◁
Sanger, sangskriver og multiinstrumentalist Simone Tang udgav sit anmelderroste debutalbum ‘Things I Remember’ i 2025.
Skabt i samarbejde med producer Christian Ki lyder det som noget fra en svunden tid, der bølger ud af højtaleren på en gammel grammofonafspiller, og hvor en akustisk guitar og en gribende vokal var alt, der skulle til for at tryllebinde publikum.
Albummet præsenterer et minimalistisk råt og støvet udtryk, hvor kun guitar og vokal bærer de dybt personlige fortællinger.
Det er i al sin enkelthed verdensklasse
- GAFFA, 5 stjerner
En stemme og en akustisk guitar. Mere skal der ikke til for at slå mig omkuld i tusmørket når man skriver så forførende og stemningsfulde sange som Simone Tang
- POLITIKEN 5 hjerter
Simone Tang får hele samlingen til at lyde som evergreens
- WEEKENDAVISEN
Med inspiration fra historiens store singer-songwriters og performers som Elizabeth Cotten, Édith Piaf, Joni Mitchell, Nick Drake og Paul Simon, træder Simone Tang for alvor i karakter som en stærk sangskriver og vokalist.
Hun har modtaget en hæderspris for sin sangskrivning på Nashville Nights Festival i Odense 2024, og spillet mere end 50 koncerter i DK og udland
Simone Tang Live:
Simone Tang: Guitar/Vokal
Søren Manscher: Guitar/Vokal
ASTRID KJÆR ◁◁◁
er uddannet dukkespiller fra Hochschule für Schauspielkunst Ernst Busch, Berlin (2007-2011).
Har siden arbejdet både stationært og turnerende under forskellige kompagnier som spiller, instruktør, underviser og konsulent.
Medstifter af kompagniet AVA. Som kunstnerisk leder af AVA er målsætningen bl.a. at sætte det animerede ind i et tværæstetisk scenisk udtryk, der kommunikerer ad andre kanaler, end ord-til-øre, -og med figurerne og animationen som afgørende kunstnerisk udtryksmiddel.
Denne aften optræder Astrid Kjær med en solo dukkespil performance.
INGRID SOLDAL ERIKSEN ◁◁◁
er sociolog og forsker i danske partnerdrab ved Roskilde Universitet.
Partnerdrab udgør omkring hvert fjerde drab i Danmark og ofrene er typisk kvinder. Ingrids forskning tager udgangspunkt i, at partnerdrab som fænomen er præget af kontrol, magt og vold fra gerningspersonen, og er en gerning der på mange måder er forudsigelig. Gennem politisager om drab forsøger hun at kortlægge samspillet mellem individuelle, relationelle og situationelle omstændigheder ved drabet, gerningspersonen og offeret.
SYDHAVNS SALONERNE ◁◁◁
er et tværæstetisk projekt kurateret af Cecilie Brask, støttet af Statens Kunstfond, Karens Minde Kulturfond, Københavns Musikudvalg og Kgs.Enghave Lokaludvalg arrangeret af Copenhagen Concert Community.
Salonerne bevæger sig mellem gøgl og videnskab, pop og kunst. Formen bevæger sig mellem koncert, performance, foredrag, samtale og højskolesang.
Salonerne foregår i Sydhavnen og afvikles i samarbejde med Karens Minde Kulturhus og Klein - Sydhavnens spillested.
Copenhagen Concert Community, der har base i Sydhavnen, København, ønsker at skabe koncertoplevelser, der går på tværs af genrer og generationer.
Where is it happening?
Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 2450 København SV, Danmark, Frederiksberg, Denmark
Know what’s Happening Next — before everyone else does.












![Sydhavns Salonen [f\u00e5 billetter]: Naja Marie Aidt; Simone Tang; Astrid Kj\u00e6r; Ingrid Soldal Eriksen](https://cdn-ip.allevents.in/s/rs:fill:500:250/g:sm/sh:100/aHR0cHM6Ly9jZG4tYXouYWxsZXZlbnRzLmluL2V2ZW50czcvYmFubmVycy83MjU3MTNhN2Q5ZDI5ZDdkODY2ZDk0MmJkZTFlYjZjOThkMzk5Y2M5MzZhODdkOTJiYzkwZjNlY2EzZTNiOWFiLXJpbWctdzEyMDAtaDY3Ni1kY2Y2ZDRhOS1nbWlyP3Y9MTc3Mjk4NDcwNg.avif)
![THE MON [IT] KARITI [IT] (PSYCH\/DARK FOLK)](https://cdn-ip.allevents.in/s/rs:fill:500:250/g:sm/sh:100/aHR0cHM6Ly9jZG4tYXouYWxsZXZlbnRzLmluL2V2ZW50czEvYmFubmVycy83YTVmNDIyNzVjZGM3NjY5ZTExYmIwNmIxZWUyZDk5NzJlZjNhYzZiNzU3NDkyMjVmYmU3MjkxNGI5YTZmMTM5LXJpbWctdzEyMDAtaDYyOC1kYzA1MDQwNC1nbWlyP3Y9MTc3MjM1MzU1Nw.avif)



