I mit hjerte Peru - Livet kalder
Schedule
Tue May 13 2025 at 07:00 pm to 09:00 pm
UTC+02:00Location
A L Passagen 1, Kolding | Kolding, VJ
Advertisement
Er du klar til at træde ind i en verden, der er helt anderledes end vores egen?En verden, hvor regnskovens dybder og Andesbjergenes majestætiske højder rummer visdom og livsfilosofier, der udfordrer vores forståelse af, hvad det vil sige at være menneske?
Tag med Maria Tauber Wiese på en uforglemmelig rejse til Peru, hvor hun tager os med på en oplevelse, der går langt ud over en traditionel rejsebeskrivelse. Maria, har siden 2016 arbejdet, boet og levet i Peru, primært Amazonas regnskov – og åbner nu døren og hjertet til en verden fyldt med mystik, gamle traditioner og et forhold til naturen, som kun kan forundre dig og give perspektiver til den verden vi lever i.
Dette er ikke romantisk, men helt ægte.
Forestil dig, at du står stille i den frodige regnskov, omgivet af den livlige puls fra naturen. Lydene af insekter, fugle og vinden, der leger i trætoppene, fylder dine sanser. Pludselig – klask! – en myg lander på din pande, 12-årige Kanta fra Achuar-folket, er lynhurtig og fjerner den irriterende myg med et enkelt slag. I Peru lærer man hurtigt at tilpasse sig, og det gælder både i junglens udfordrende miljø og i livet generelt. Alt er levende.
I MIT HJERTE PERU; er ikke blot en rejse til en fjern del af verden, et vildt økosystem – det er en rejse dybt ind i hjertet af menneskelig visdom, kultur og kraft. Maria vil åbne døren til sine egne oplevelser og dele den viden, hun har fået gennem nært samvær med Perus oprindelige folk. Et sjældent indblik i deres verdenssyn, hvor du selv bliver en del af fortællingen. Det handler ikke bare om at lytte – det handler om at mærke. For viden, der ikke deles, mister sin værdi. Der er en verden til forskel på det, vi lærer udefra, og den dybere viden, som vokser indefra – den som naturen hvisker til os, og som minder os om vores sande plads i verden.
DEL AF NOGET STØRRE
Eventen er del af kunstprojektet Verden Vi Lever I, med projektet “FERTILE LAND” - som afholder forskellige aktiviteter i Danmark i sammenspil med kunstnere i Danmark og Amazonas Regnskov. Healer og natur-og kulturformidler Maria Tauber Wiese bor også i Amazonas regnskov i Peru, og har gjort det de sidste 8 år. Hun står bag kunstprojektet; The World We Live In, som arbejder for at bevare biodiversiteten og styrke menneskets identitet gennem kunst- og kulturudvekslinger mellem Peru og Danmark. Projektet fremmer menneskets forbindelse til naturen gennem sanserne. Maria forlod Danmark i 2013 som CSR-konsulent og vendte tilbage som kunstner og healer.
Alt, hvad jeg gør, er en hyldest til det, jeg har lært af mennesker i naturen.
______________________________________
Hvis du har lyst inden arrangementet begynder, kan du nyde en lækker tapastallerken til 160 kr.
Tapas bestilles på hjemmesiden, under eventet.
Advertisement
Where is it happening?
A L Passagen 1, Kolding, DenmarkEvent Location & Nearby Stays: