Filmen: "Landbrugets natur" med oplæg af instruktør Isabelle og efterfølgende debat!
Schedule
Sat Jan 11 2025 at 03:00 pm to 06:00 pm
UTC+01:00Location
Kom-Bi | Arhus, AR
Advertisement
Kan landbruget i virkeligheden være med til at løse klima-, biodiversitets- og miljøkriserne?I filmen møder vi en række danske jordbrugere og deres bud på et naturvenligt, regenerativt landbrug, der genetablerer biodiversiteten over og under jorden, trækker CO2 ud af atmosfæren, opbygger jordens frugtbarhed og balancerer vores vand- og kulstofcyklusser. Udvalgte forskere og eksperter supplerer med relevant information og refleksioner. Filmen er således fyldt med visioner og nyttig naturvidenskabelig information, men den er også smuk og helende på sin helt egen måde og kan ses af alle. Den får os til at mærke, hvordan et livsbekræftende landbrug føles. Dermed håber instruktøren på at skabe en længsel, som i bedste fald vil være med til at inspirere os til at skubbe mod et nyt paradigme.
Om instruktøren
Isabelle Denaro er en dansk filminstruktør med en særlig interesse i menneskets såvel som planetens natur samt relationerne i det mere end menneskelige fællesskab. Alt, hvad hun skaber, har som formål at udvide vores bevidsthed og skubbe mod nye eksistentielle paradigmer. Hun går gerne i dybden med det, andre går uden om, og hun er whistleblower i ånden.
For tiden er hun tiltrukket af utopiske fortællinger som svar på den dystopiske virkelighed, vi lever i, hvor naturen langsomt dør, mens vi som mennesker fortrænger det eller paralyserede ser på. "Hvis vi alle levede i service til planeten, menneskeheden og alt levende, ville vi regenerere os selv og Moder Jord", siger hun. Som filmskaber har hun både en poetisk og en journalistisk åre. En kritiker skrev engang, at der var en særlig elegance og sjælden sans for detalje i hendes kreationer. Fællesnævneren er uden tvivl æstetikken, for "den er døren til kærlighed, og kærlighed er døren til alt".
Isabelle Denaro indleder filmen, og efter filmen vil der være mulighed for at stille spørgsmål.
Arrangementet finder sted i samarbejde med Danmarks naturfredningsforening, DN Norddjurs, DN Syddjurs og Rødt/Grønt Forum.
Pris 100 kr stykket for både film og instruktør😊
Spilletid:
Genre:
Censur:180 min.
Dokumentar
Dokumentar
Advertisement
Where is it happening?
Kom-Bi, Nyvej 3,Hornslet, Arhus, DenmarkEvent Location & Nearby Stays: