Artist talk med Elle-Mie Ejdrup Hansen
Schedule
Tue, 07 Oct, 2025 at 01:00 pm
UTC+02:00Location
Dokk 1 - Aarhus, Denmark | Arhus, AR
Advertisement
Tirsdag den 7. oktober 2025 kl. 13-15 inviterer Århus Kunstakademi til artist talk med skulptør og billedkunstner Elle-Mie Ejdrup Hansen. Talken foregår i Store sal på Dokk1 i Aarhus.Omdrejningspunktet for artist talken er Elle-Mie Ejdrup Hansens kunstneriske praksis.
I mere end 30 år har Elle-Mie Ejdrup Hansen undersøgt, hvordan kunst kan nuancere og facilitere national og kollektiv erindring og udfordre eksisterende historiske narrativer. Hun er optaget af, hvordan lag af historie, forståelse, følelser, erkendelser, samtaler og erindringer kan fastholdes i et kunstnerisk udsagn og indgå i en demokratisk samtale om og i vores samtid.
I foredraget vil jeg tage afsæt i værket ’Fredsskulptur 95: Linien – Lyset’ og dets ’Arkiv’, da jeg igen og igen forsøger at bore mig ned i en (kunstnerisk) forståelse af, hvordan vores nutid og fremtid bliver formet af en historisk arv personligt som kollektivt.
Jeg vil tale om en række værker, min proces og metode, og hvorfor jeg arbejder med traumet i relation til vores samtid, hvor krig er nærværende på en ganske anderledes måde end i begyndelsen af 90’erne, hvor fred var en mulighed. I foredraget vil jeg komme frem til et værk, jeg arbejder på lige nu, ’Skammens Anatomi’, et tekstværk på knap 300 meter.
Elle-Mie Ejdrup Hansen, (f. 1958) uddannet ved Designskolen i Kolding, står bag flere installationer i det offentlige rum, har deltaget på adskillige solo- og gruppeudstillinger og har udstillet sine værker både nationalt og internationalt.
Artist talken er åben for alle, og der er fri entré.
Foto: Kasper Hede
Dokk1
Hack Kampmanns Pl. 2, Store sal
8000 Aarhus C
Advertisement
Where is it happening?
Dokk 1 - Aarhus, Denmark, Aarhus, Denmark, ArhusEvent Location & Nearby Stays: