Åsne Seierstad besøger Politiken med sin nye bog om Rusland
Schedule
Wed, 12 Nov, 2025 at 05:30 pm
UTC+01:00Location
Politikens Hus | Copenhagen , SK
Advertisement
Den norske forfatter Åsne Seierstad er i de senere år rejst dybt ind i Putins Rusland for at forstå, hvordan krigen i Ukraine former livet for helt almindelige russere. Resultatet er bogen 'Ufred – Russere i krig', der udkommer på dansk 12. november. Samme dag kan du møde hende i samtale med Politikens debatredaktør og kritiker Christian Idskov – og høre hende fortælle om sider af det store land, som sjældent bliver hørt. I januar 2023 krydser en soldat grænsen ved Pasvikelva i Finnmark og ind i Norge. Han er afhopper fra den berygtede Wagner-styrke i Ukraine og søger norsk asyl. Med udgangspunkt i den unge mands dramatiske historie begynder Åsne Seierstad sin beretning om Putins Rusland i bogen ‘Ufred – Russere i krig’.
Mens Rusland isolerer sig fra Europa, og mange vestlige medier henter deres korrespondenter hjem, begiver Seierstad sig ud på lange rejser i det enorme land. Hun tager læseren med til landsbyer i Sibirien, hvor Putin rekrutterer sine soldater, og til storbyer, hvor folk gør, hvad de kan for at krigen ikke skal påvirke hverdagen. På rejsen møder hun både dem, der støtter regimet, dem der er ligeglade, og dem der kæmper imod. Tilsammen danner de mennesker, hun møder, et fascinerende portræt af landet i en tid, hvor det er vigtigere end nogensinde at forstå vores store nabo i øst.
Åsne Seierstad (f. 1970) er norsk journalist og forfatter. Hun har en cand.mag. i russisk, et sprog hun taler flydende, og hun har tidligere arbejdet som korrespondent i Moskva, Kina, Afghanistan, Kosovo og Irak. Hun har skrevet en række kritikerroste bøger, bl.a. ‘Boghandleren i Kabul’, som lå på New York Times bestsellerliste i et år. Åsne Seierstad gæstede senest Politiken i 2023 med bogen ‘Afghanerne’.
Politikens debatredaktør og kritiker Christian Idskov fører samtalen med Åsne Seierstad. Med udgangspunkt i den nye bog vil de tale om Rusland indefra, den russiske befolkning, modstanden mod regimet – og den fortsatte opbakning til Putin. Samtalen varer omkring 50 minutter, hvorefter publikum har mulighed for at stille spørgsmål. Glæd dig til en aften, hvor du har mulighed for at få en unik indsigt i et land lukket af for omverdenen.
Det er muligt at købe et eksemplar af bogen ‘Ufred – Russere i krig’, som udkommer på dagen.
OBS: samtalen foregår på dansk og norsk.
Onsdag 12. november kl. 17.30-19, dørene åbner kl. 17.
Salen, Politikens Hus, Vestergade 28, København K
Pluspris 120 kr.
Studiepris/U30 80 kr.
Pris uden abonnement 150 kr.
Billetgebyr pr. billet 10 kr.
Advertisement
Where is it happening?
Politikens Hus, Copenhagen, Copenhagen , DenmarkEvent Location & Nearby Stays:
Know what’s Happening Next — before everyone else does.









