Åbning / Tidevand / Anders Sune Berg og Christian Vind
Schedule
Thu Jan 15 2026 at 04:00 pm to 07:00 pm
UTC+01:00Location
Eriksgade 15, 1708 Copenhagen, Denmark | Copenhagen , SK
Kunst- og arkitekturfotograf Anders Sune Berg og forfatter og billedkunstner Christian Vind har til Prospekt skabt Tidevand om arkitekten Ib Lundings anlæg i Tinghøj.
Ib Lunding og Tinghøj Højdebeholder
Arkitekten Ib Lunding har rødder i 1920'ernes nyklassicisme, men blev senere påvirket af funktionalismen. Han fremstår dog som en ener i dansk arkitektur. Hans formsprog er legende og fabulerende med organiske former, maritime elementer samt træk fra kirke- og klosterarkitektur, der også vidner om en udpræget traditionsbevidsthed.
I Lundings arkitektur fornemmer man en stærk interesse for det metafysiske, hvilket i høj grad kommer til udtryk i Tinghøj Højdebeholder.
Det er et højst usædvanligt bygningsværk, som Lunding tegnede og opførte sammen med stadsarkitekt Poul Holsøe op gennem 1930’erne på Vandtårnsvej i Gladsaxe.
Det er monumentalt, visionært og fyldt med symbolske og stilmæssige referencer, der understreger Lundings originale position. De kokonlignende, nærmest science fiction-agtige, nedgange vækker mindelser om oldtidens sakrale anlæg. Den centrale ventilbygning, der ligner en bispehue i stor skala, trækker forbindelser ikke bare til Bjernede Kirke fra middelalderen ved Sorø, men også til forestillinger om en større kosmologisk orden og vandets bevægelser igennem rum og tid.
Anlæggets halvellipse-formede nedgange har stjerneformationer sat i glas, så man aner de planetariske forhold og bevægelser, som Lunding tydeligvis tænkte i forhold til.
Anlægget er i dag fredet, men til trods for byggeriets exceptionelle formgivning, er det – og tankesættet bag – stadig i dag så godt som ubeskrevet og kun sparsomt dokumenteret.
Med udstillingen ønsker Berg og Vind at kaste lys over dette enestående bygningsværk og det verdensbillede og den arkitekturforståelse, som ligger til grund for byggeriet. Med deres respektive virke som henholdsvis kunstner og forfatter og som fotograf med særligt fokus på arkitektur tilbyder Tidevand et tværfagligt blik, der adskiller sig fra en traditionel arkitektfaglig vinkel og undersøger de kunstneriske, historiske og symbolske lag i anlægget.
Udstillingen består af helt nye fotografier af anlægget, et udvalg af Lundings tegninger og skitser, kontekstualiserende arkivmateriale, udvalgt med fokus på kendte og mulige inspirationskilder, samt tekster og collager, der i et felt mellem det registrerende og associative afsøger anlægget arkitektoniske karakteristika og betydning.
Med støtte fra Statens kunstfond, Københavns kommune og Hoffmann og Husmans fond.
Where is it happening?
Eriksgade 15, 1708 Copenhagen, Denmark, Eriksgade 15, 1708 København V, Danmark, Copenhagen , DenmarkEvent Location & Nearby Stays:


















