Udgivelsesfest for min digtsamling Spædgry
Schedule
Sat Mar 08 2025 at 07:00 pm to 09:00 pm
UTC+01:00Location
LiteraturHaus | Copenhagen , SK
Advertisement
Kære alleMin nye digtsamling Spædgry udkommer den her måned og derfor skal jeg selvfølgelig holde en udgivelsesfest. Dette bliver afholdt på litteraturhaus, Møllegade 7, fra kl.19.00 til 21. Der vil være oplæsninger med udvalgte forfattere/digtere og fra mig. Teamet er: Klasse og omsorg. Man kan også købe bogen. Ikke til en særlig pris, men til de 200 kroner, som den koster. Til gengæld kan du købe både Farfedt og Spædgry for 300 kroner.
Spædgry er Jonas Reppels anden udgivelse efter debutdigtsamling Farfedt (Antipyrine 2022) Spædgry handler om at blive far og om social arv. Hvordan det at blive forældre trækker tråde i både tid og mentale rum. Bogen kæmper, konkret og sprogligt med sig selv, den tumler med den sociale arv, dels økonomisk, men nok så vigtigt mentalt.
Jeget i Spædgry forsøger at få alt det svære sagt, til det sprogløse barn, de første dage efter fødslen, så det aldrig ville kunne huske det, så de aldrig skal tale om det igen. Kan man det, er det vejen frem, vil det lykkes.
Digtene skriver sig ind i og ud af aktuelle politiske diskurser. Kan man bringe et barn ind i en verden af krig, økonomisk krise, og undertrykkelse? Hvad gør det ved os, når vi efterlader vores børn, familie og venner i samfundets institutioner, når vi tilmed er vokset op med en grundlæggende mistillid til selvsamme? Hvordan bliver man forældre, slår det til med en klasserejse, økonomisk og uddannelsesmæssigt, hvis man stadig har arvet sine forældres smerter, mismod og mistro?
Spædgry er arbejder- og omsorgslitteratur, der stiller et skarpt og kritisk blik på besparelserne i velfærdsstaten. Den overordnede ramme er jegets usikkerhed og instinktive beskyttertrang i forhold til datteren, som skildres med sprækker ind til en intim, håbefuld verden. Men der er hele tiden en insisterende vrede og harme i digtene, en poetisk vold, hvor det undertrykte i jeget vender sine anklager ud mod verden og samfundet, og sig selv.
Spædgry udkommer d. 20. februar 2025.
Om mig:
Jonas Reppel (f. 1986) er modtager af statens kunstfonds 1 årige arbejdslegat og De skønlitterære forfatterforenings legat. Han har gået på Nordvest skrivekreds og Dramatisk laboratorium. Jonas har vundet publikumsprisen ved dramatisk debut. Jonas har udgivet digtsamlingen Farfedt på Forlaget Antipyrine som blev nomineret tilBukdahls Bet. Jonas udgiver sin næste digtsamling med titlen Spædgry d.20. februar.
Det vil være gæsteoplæsning af:
Luca Engberg Talamona,
Han er udkommet på Forlaget Gladiator med; digtsamling; Alcatraz (2017) og romanen; Maskinerne slukkes og kroppen bliver fri (2021)
Han han gået på Skrivekunstakademiet
(2023/24). På aften læser Luca op af sit igangværende romanprojekt.
Lea Marie Løppenthin. Født 1987 , har skrevet både digte , dramatik og romaner , senest digtsamlingen Løven og Klagen og novellen Catania Centrale.
Cæcilie Højberg Poulsen
F. 1990, er uddannet fra Forfatterskolen og har en kandidat i Kunsthistorie. Har udgivet Om nogen på Forlaget Møllegades Boghandel i 2021 og Flair på OVBIDAT i 2023. Bor i København.
Venlig hilsen Jonas Reppel
Advertisement
Where is it happening?
LiteraturHaus, Møllegade 7,Copenhagen, Copenhagen , DenmarkEvent Location & Nearby Stays: