The Virginmarys (UK) + Tidejord | Råhuset
Schedule
Sun Dec 01 2024 at 08:30 pm
UTC+02:00Location
Onkel Dannys Plads 7, 1711 Copenhagen, Denmark | Copenhagen , SK
Advertisement
The Virginmarys er et britisk rockband der er særligt kendt for deres energiske og rå lyd, der blander elementer af punk, grunge og alternativ rock. Bandet blev dannet i Macclesfield, England af Ally Dickaty og Danny Dolan, der er 2013 udkom med albummet "King of Conflict", der debuterede som nr. 3 på Billboard New Artist Alternative. Deres energiske liveshows har bragt dem på tværs af Storbritannien, Europa, USA og Japan og de har delt scene med navne som Queens of the Stone Age, Shinedown, Slash og Sisters Of Mercy.Musikken er præget af kraftfulde guitarriffs, energiske trommer, sjælfuld, rå vokal og ofte med et tankevækkende tekstunivers, der dækker alt fra personlige kampe til sociale og politiske spørgsmål. Deres lyd er lige dele melodisk og aggressiv, og kombinationen af hårdtslående musik og meningsfulde tekster har givet dem en loyal fanskare og anerkendelse på rockscenen verden over.
Et helt nyt album udkommer i 2024, der bliver ledsaget af en omfattende turné i hele Storbritannien og Europa, hvor The Virginmarys rammer Danmark den 1. december i Råhuset!
▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Forsalg: 120kr. (+ gebyr) / Dørsalg: 140kr.
Døre kl. 19.30 / Første band kl. 20:00
Køb billet: https://billetto.dk/e/the-virginmarys-uk-billetter-1036975
Værd at vide om dit besøg: https://onkeldannysplads.kk.dk/praktisk-om-raahuset
▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Support: Tidejord
Tidejord er melodisk doom rock med metalkanter, og danske tekster om mennesker og andre uvæsener. Tidejord dukkede op fra det tomme rum i 2023 med et selvbetitlet debutalbum: otte sange om sammenbrud, afmagt, raseri - men også trods og håb.
Musikken svinger mellem tung, snerrende doom med fuldt tryk på alle cylindre, og melodiske passager i et spændingsfelt mellem psych, stoner doom, prog og postmetal. Drone lydlandskaber afløses af gungrende monsterrifs og rasende vokaleksplosioner, fnysende aggressivt og legesygt. Tidejord henter inspiration fra Oranssi Pazuzu, Domkraft, Gojira, Black Sabbath, Psychonaut, The Psyke Project og halvfjerdser heavy, uden at lyde som nogen af delene, ikke mindst på grund af Liza Nielsens unikke og ekspressive vokal.
Tidejords lydvægge bliver bygget af Frederik på trommer, Simon på bas og Andreas med synthsyge lydtapeter, samt Peter Bøggild (guitar) og Liza Nielsen (vokal), der startede bandet i 2021. I dag er bandet et sammentømret kollektiv, der forvandler vanvittige ideer til tungt riff-baseret syng-med smadder.
På scenen har Tidejord fire dugfriske sange med sig fra den kommende EP. De fem rumrejsende i bandet trækker på deres fascination af Universets voldsomme kræfter og kontraster, og tekstuniverset kredser om mennesker fanget i andres eller egne sorte huller.
Det bliver mørkt og voldsomt, men der er sprækker af lys - et ofte blændende intenst lys - når forsanger Liza brænder hul i mørket og højtalerne.
Advertisement
Where is it happening?
Onkel Dannys Plads 7, 1711 Copenhagen, Denmark, Onkel Dannys Plads 7, 1711 København V, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , DenmarkEvent Location & Nearby Stays: