The Cinelli Brothers (IT/UK)
Schedule
Wed, 28 Jan, 2026 at 08:00 pm
UTC+01:00Location
Maltvej 12, 8400 Ebeltoft, Denmark | Ebeltoft, AR
Cinelli Brothers bringer nyt liv til blues og soul
Det er snart fjerde år i træk, at det London-baserede orkester The Cinelli Brothers har sat sig på positionen som Englands mest populære og mest spillende blues og soul-band. I 2022 vandt de UK Blues Challenge. I 2023 blev de nummer to ved The International Blues Challenge i Memphis USA. I 2024 blev kvartetten Blues Band Of The Year i England, og her i 2025 har de spillet alle nævneværdige festivaler og bluesklubber i hele Europa udover, at de for tredje gang var på en lang USA-tur.
Torsdag den 29. januar optræder The Cinelli Brothers Kulturloft Ebeltoft, der faktisk var en af de første danske spillesteder, som havde besøg af det engelske topband i 2023. Det blev en forrygende koncert, som de unge musikere er indstillet på at gentage.
Årsagen til, at The Cinelli Brothers har opnået deres store popularitet er, at de spiller blues og soul af høj klasse og tilføjer de blå toner en twist af nutidig lyd. Med det udtryk imponerer de traditionelle blueselskere og vinder tilhængere blandt de yngre, som nok er den primære årsag til, at The Cinelli Brothers i år landede højt på den britiske Top-30, hvor de sang deres moderne soulsang side om side med Madonna, Rita Ora og Sabrina Carpenter.
The Cinelli Brothers er dannet af de to italienske brødre Marco og Alessandro Cinelli. Med sig på scenen har de endnu en italiener Jorma Gasperi samt den absolut suveræne engelske bluesmand Tom Julian-Jones, der imponerende med både harpe, vokal og guitar. Alle spiller alt i det teknisk meget dygtige orkester, hvor medlemmerne skifter rundt mellem instrumenterne, som alt i alt omfatter tre guitarer, en bas, trommer, harpe samt orgel og piano. Alle synger, selv om det mest er ankermanden Marco Cinelli, der står forrest blandt vokalerne. Det er et blues-soulband, der strør om sig med flotte sange, og formår at spiller alt fra rock til gospel med 4-stemmig sang. Helt usædvanligt for et bluesorkester.
Det var en overraskelse, da Marco Cinelli skrev og sang ”Unsingable Song”, som blev et kommercielt gennembrud. Han har i år også skrevet og sunget musikken til en international Mini Cooper reklame samt en højt rost duet ”Strong Men Still Cry” med LeBron Johnson. Bandets 2024 album ”Almost Excactly” indspillede de i Woodstock bl. a. med sange, der kunne minde om The Eagles og Steely Dan. Udover et fedt bluesindhold på albummet, som blev det næstmest spillede bluesalbum i Rngland.
Lige nu er de i gang med forberedelserne til endnu er album med sange, der måske får deres premiere, når The Cinelli Brothers optræder ved flere koncerter i Danmark i slutningen af januar næste år.
Where is it happening?
Maltvej 12, 8400 Ebeltoft, Denmark, Maltvej 12, Kulturloft, 8400 Ebeltoft, Danmark, Ebeltoft, DenmarkEvent Location & Nearby Stays:


















