Tantrisk sauna-ceremoni - heldags workshop
Schedule
Sun May 24 2026 at 11:00 am to 05:00 pm
UTC+02:00Location
Fyrregaardens Venner | Holbaek, VS
Advertisement
🔥 TANTRISK SAUNA-CEREMONI – HELDAGS WORKSHOP Kl. 11-17 + mulighed for overnatning
Denne tantriske sauna-ceremoni er en sanserejse ind i dit bevidste nærvær.
Det er en guidet, sanselig og kropslig praksis, hvor vi bevæger os med:
• Nænsom varme og køligere pauser
• At få nervesystemet i ro
• sensoriske øvelser med syn, duft, smag, berøring, lyd mm.
• opmærksomhed på langsomme, bevidste bevægelser
Dette er en praksis med dig selv – i et fælles rum. Dvs. Øvelserne foregår individuelt men sammen, under rolig guidning af Trine. Du kan læse mere om Trine til sidst i programmet.
🌿 PROGRAM
10.30. Dørene åbner - omklædning
11-12 Velkommen i cirklen, intro til tantrisk praksis.
12-15 Sauna-Ceremoni inkl. pauserne i mellem runderne, som er en integrereret del af saunaoplevelsen og som også vil være guidet.
15-16 Pause: Omklædning, bad og sandwiches (inkluderet)
16-17 Integration og deling
🔥 OM SAUNACEREMONIEN
Vi starter i yogasalen, hvor vi taler om hvad tantriske praksisser er, lidt om forskelle mellem kontakt og relation, polaritet og projektion, ansvar og grænseprakis.
Herefter går vi sammen til saunaen. Flere af runderne i saunaen er længere end normalt, men kun ca. 50-60 grader – så vi har mulighed for at blive i nærværet, mens kroppen langsomt åbner sig, musklerne og led blødgøres, og nervesystemet kan falde til ro.. Det handler om at observere, hvordan din krop reagerer – og kunne være i det, der er - ikke at holde ud eller præstere.
De køligere pauser er en væsentlig del af oplevelsen. Her vil der også være enkle guidede øvelser, som hjælper dig med at lande og integrere det, du har oplevet i saunaen.
Vi arbejder med en bevidst opbygning i 4-5 runder
• Jordforbindelse, vejrtrækning
• selvberøring og kropsforankring
• sansning og modtagelse
• øget intensitet, stemme og frigørelse
• cirkulering af energi
Som en integreret del af oplevelsen er der lækre søde, syrlige og salte snacks og læskende drikke.
Jeg arbejder med at skabe et felt, hvor du kan:
• lande roligt i din krop
• åbne for dine sanser på en tryg måde
• mærke mere uden at miste dig selv
• være i et fællesskab uden krav om social kontakt
💧Efter saunaceremonien er der en pause til bad, sandwiches og drikke.
Vi klæder om til rart tøj og afslutter i fællesskab i yogasalen med mulighed for delinger. Du har mulighed for at overnatte, hvilket varmt kan anbefales for at lande roligt uden at skulle skynde sig og til integration.
Alt er frivilligt at deltage i.
🌗 HVEM ER DET FOR?
For dig der:
• ønsker en dybere kropslig praksis
• er nysgerrig på tantra uden at gå direkte til det relationelle
• vil arbejde med nervesystem, sansning og tilstedeværelse
• Er indstillet på at kunne tage ansvar for egne grænser
Workshoppen er både for nye i tantra og for erfarne, som måske savner en selvpraksis, du kan bruge i hverdagen, eller for dig som er nysgerrig på hvordan du kan sanse mere.
⚠️ VIGTIGT AT VIDE
Det er ikke et seksuelt event.
Hvis du primært søger flirt, relationsøvelser eller parøvelser, er dette ikke det rette rum.
Hvis du mærker et ja, er du velkommen.
Er du i tvivl, læs teksten igen.
Max. 12 deltagere.
💰 PRIS & TILMELDING
550 kr.
Send en sms til Trine på 20205888, herfra guider hun dig til nem indbetaling.
Tilmelding er bindende. Bliver du forhindret er der ikke refundering, men du kan give din plads til en anden.
🛌 OVERNAT PÅ FYRREGAARDEN
550 kr. enkeltværelse
350 kr. dobbeltværelse, skal bookes samlet
Den enkle dejlige aftensmad laver vi sammen, den er forberedt og købt ind. En lille donation for maden på 75 kr. modtages gerne. Vi laver fælles morgenmad søndag, medbring lidt til bordet til fælles morgenmad. Skriv i debat på FB begivenheden, hvad du tager med. Eksempler: kaffe, mælk, brød, smør, syltetøj, ost, æg, grønt, frugt, youghurt, kage. (Vi sørger for aftens-delemad.)
🌿 OM TRINE
Trine er ejer af Fyrregaarden, et dejligt retreatsted i Odsherred, og hun arbejder med kropslig regulering, sansning og nærvær i naturbaserede rammer. Hendes tilgang er jordnær og ærlig og hendes tantriske saunaceremonier tager afsæt i en kropslig og sanselig praksis, hun har arbejdet med de seneste 10 år.
Hun er også naturterapeut, healer, astrologistuderende og har en shamanistisk praksis, som tilsammen danner grundlag for hendes måde at arbejde med krop, energi og bevidsthed. Hun har nært fokus på ordentlighed og trygge rammer.
Hun har undervist i æstetiske og kropslige processer i 20 år. Hun er bla. cand.mag. i kunsthistorie med sidefag i kulturformidling samt bachelor i teatervidenskab med pædagogisk dramatik som dramalærer. I en årrække arbejdede hun på Louisiana Museum of Modern Art hvor hun holdt kurser, workshops, foredrag mm.
I hendes arbejde forenes det sanselige og det strukturerede: et rum, hvor kroppen kan falde til ro, og hvor du kan være i nærvær med sanselighed og opmærksomhed.
🙏🏼💚 Vi glæder os til at være sammen med dig!
Bedste hilsner
Trine og Team Fyrregaarden
🏝️ ADRESSE
Fyrregaarden
Matolievej 14, 4573 Højby
Odsherred, Gudmindrup strand
Advertisement
Where is it happening?
Fyrregaardens Venner, Matolievej 14, 4573 Højby, Danmark, Holbaek, DenmarkEvent Location & Nearby Stays:
Know what’s Happening Next — before everyone else does.