SUMMA / Sankt Markus Kirke
Schedule
Mon, 24 Mar, 2025 at 07:00 pm
UTC+01:00Location
Sankt Markus Kirke | Frederiksberg, SF
Advertisement
Musikalske reflektioner til fastetiden af nutidens prisvindende komponister som Anna Þorvaldsdóttir, Arvo Pärt og Galina Grigorjeva, samt den velkendte Miserere mei af renæssancekomponisten Gregorio Allegri. Koncerten skaber et rum for eftertanke og fordybelse i lyset af påskens centrale temaer.
Koncertprogram
Anna Þorvaldsdóttir (1977- ): Ad Genua
Zoltán Kodály (1882-1967): Stabat Mater
Galina Grigorjeva (1962- ): Molitva
Anna Þorvaldsdóttir: þann heilaga kross
Arvo Pärt (1935- ): Summa
Gregorio Allegri (1582-1652): Miserere mei
Med koncerten SUMMA inviterer ensemblet Arte Divine publikum indenfor til en musikalsk refleksion gennem nutidige og tidlige mesterkomponister, med blikket rettet mod fastetiden og den stille uge. Musikken fører fra den ydmygende knælen ved korset - Ad Genua - til sorgen i Stabat Mater og til det hellige kors, þann heilaga kross, der leder frem mod et glimt af den evige ro i Summa. Koncerten giver plads til refleksion med en bøn fortolket af instrumenterne, Molitva. Til sidst møder vi forsoning og barmhjertighed i Allegris vidunderlige korsats baseret på Davidsalmen 51 - Miserere mei.
24. marts kl. 19.00-20.00 i Sankt Markus Kirke. Der er gratis entré.
Arte Divine er et professionelt ensemble dedikeret til opførelsen af kirkemusikalske værker under ledelse af organisten David Bendix Nielsen. Ensemblets skaber musikalske oplevelser, som ikke kun ærer fortidens mesterværker, men også fremmer nye musikalske udtryk. Arte Divine præsenterer både værker, der har haft mindre udbredelse i Danmark, samt nyskrevet musik, for at berige publikums kendskab til en bredere vifte af kirkemusik. Musikerne til denne koncert er udvalgte instrumentalister fra DR Symfoniorkestret og sangere fra vokalensemblet ÆTLA, under ledelse af David Bendix Nielsen. Koncerten er produceret af Kind of Opera / Trine Heide.
Advertisement
Where is it happening?
Sankt Markus Kirke, Sankt Markus Plads,Frederiksberg, Frederiksberg, DenmarkEvent Location & Nearby Stays: