Store Badedag med Hr. Skæg
Schedule
Sat May 03 2025 at 11:00 am to 03:00 pm
UTC+02:00Location
Kong Christians Allé 50, 9000 Aalborg, Denmark | Aalborg, NJ
Advertisement
KLAR, PARAT – BAD! Mød Hr. Skæg og glæd dig til vandplaskeri, hygge og sang. Vi skyder som altid sommeren i gang med familiehittet Store Badedag. Køb årskort og vær med. Børn har gratis adgang.3, 2, 1... Nu åbner Nordjyllands mest van(d)vittige og lunefulde springvand. Og denne gang skal du glæde dig til at opleve og synge med hele Danmarks Hr. Skæg.
Kom og vær med til årets sjoveste badefest, Store Badedag, lørdag den 3. maj i Skulpturparken på Kunsten.
Hele dagen står vi klar med leg og sjove og kreative aktiviteter for store og små.
Når I bliver sultne eller tørstige kan I sætte jer til både børne- og voksenbrunch inde i Brasserie Kunsten eller kigge forbi Brasseriets park-bar, hvor I finder juice, sodavand, is og børnehapsere.
Din billet til badedagen er et årskort til Kunsten + Utzon. Med årskort har du fri entré – og hvis ikke du allerede har et, kan du købe det lige her.
Program
10.00 Museet åbner
11.00 Kreativitariums workshop og Brasseriets park-bar åbner
12.30 Sceneshow: Syng med Hr Skæg
13.30 Hr. Skæg og børnene tæller sammen ned til at tænde springvandet
Vi bader på livet løs!
15.00 Aktiviteterne i parken slutter – tak for en dejlig badedag!
17.00 Museet lukker
Syng Med Hr. Skæg!
Hr. Skæg behøver ingen nærmere introduktion hvis man er barn i Danmark. Gennem mange år har han huseret på DR Ramasjang med begejstret nysgerrighed, galopperende fantasi og ikke mindst en imponerende serie fantastiske sange.
I dagens show på scenen kan børn og voksne feste og synge med på alle Hr. Skægs sange og hjælpe til med at løse de problemer der opstår når man har skæg med tal, bogstaver, ord, matematik og sprog.
Mød Hr. Skæg kendt fra DR.
Kunstens lunefulde springvand
Springvandet har stor betydning for livet i Kunstens Skulpturpark om sommeren, og det er blevet et kæmpe hit blandt børn og familier, der møder Kunsten på sjoveste vis. Det er nemlig ikke et helt almindeligt springvand.
Vandstrålerne skifter placering med korte intervaller – og man ved aldrig, om man klarer frisag, får det kolde gys eller for en kort stund spærres inde af vandvægge.
Springvandets titel er Water Pavilion, og det er skabt i 2011 af kunstner Jeppe Hein.
Praktisk information
- Pris
- Børn under 18 år har altid fri entré til Kunsten og Store Badedag. (Kun børn over 15 år er velkomne på egen hånd på forældrenes ansvar)
- Store Badedag kræver ingen tilmelding men voksne deltagere skal have årskort eller være ledsager til en årskortholder.
- Med årskort har man fri entré til museet, Utzon Center og Louisiana året rundt for kortholder og en ledsager - www.kunsten.dk/klub
Giv hele familien noget at glæde sig til med en Store Badedags-pakke med et stk. saftevand, kage og ballon
Andre praktiske informationer
- Det er en god idé at medbringe skiftetøj, regntøj og håndklæder
- Tag gerne en klapstol eller dit eget tæppe med
- I Brasseriets bar i parken finder du juice, sodavand, is og børnehapsere.
- Inde i Brasseriet kan du få lækker brunch, som også findes i børneversion. Bestil bord i god tid og nyd den eventuelt på vores dejlige terrasse - www.kunsten.dk/brasserie
- Du må gerne medbringe madpakke til dette arrangement, men ingen drikkevarer (udover vand). Madpakkespisningen foregår kun i parken og altså ikke på museet.
Arrangementet er støttet af Spar Nord.
Advertisement
Where is it happening?
Kong Christians Allé 50, 9000 Aalborg, Denmark, Kong Christians Alle 50, 9000 Aalborg, Danmark,Aalborg, DenmarkEvent Location & Nearby Stays:
