Stemmebrugskursus hos BestTellers - Stemmen som fortælleredskab
Schedule
Fri, 07 Feb, 2025 at 06:00 pm
UTC+01:00Location
Krusågade 25, 1719 Copenhagen, Denmark | Copenhagen , SK
Advertisement
Som fortæller er din stemme dit vigtigste redskab. Det er stemmen, der bringer dine historier til live, skaber stemninger og fanger dine lytteres opmærksomhed. Denne workshop er designet til at hjælpe dig med at finpudse din stemme, så du kan fortælle med større indlevelse og overbevisning.På workshoppen arbejder vi med konkrete teknikker, der hjælper dig med at udvikle din stemme som et professionelt værktøj, så den bliver stærkere og mere udtryksfuld. Teknikkerne kan blandt andet hjælpe dig med at:
• tale sundt og undgå træthed i stemmen
• tackle nervøsitet
• bruge artikulation og klang til at give ordene ekstra liv
• justere stemmens klang og volumen til rummet og historien
I workshoppen fokuserer vi på:
• Opvarmningsøvelser, der styrker stemmens grundteknikker
• Teknikker til at tale rummet op og nå ud til alle lyttere uanset historiens stemning
• Samspillet mellem artikulation og volumen for at gøre dine ord tydelige og effektfulde
• Strategier til at håndtere nervøsitet og holde fokus
Arbejdsform:
Workshoppen byder på forskellige praktiske øvelser, hvor du får mulighed for at arbejde med din egen stemme og fortælling. Der vil være tid til diskussion og feedback i par, så du kan udvikle dine færdigheder i trygge omgivelser. Du kommer hjem med et individuelt opvarmningsprogram og med strategier til at håndtere stemmen, mens du fortæller.
Lidt om underviseren:
Hanne Smith Pedersen er cand.mag. i retorik og musik og har en solid baggrund inden for stemmetræning og mundtlig formidling. Hun underviser på retorikstudiet ved Københavns Universitet, hvor hun specialiserer sig i stemmebrug, oplæsning og fortælling. Derudover driver hun kursusvirksomheden Fonegs Kommunikation (www.fonegs.dk), hvor hun hjælper professionelle fortællere og formidlere med at udnytte deres stemmes fulde potentiale. Hanne er også vært på podcasten ”Vi hører stemmer”, hvor vi dykker ned i kendte stemmer, almindelige udfordringer og stemmeøvelser.
Underviser: Hanne Smith Pedersen
Varighed: 4 timer
Næste gang: 7. februar 2025 kl. 18-22
Der er kun 8 pladser på holdet
Introduktionspris: 1400 kr. / eller alle fire temakurser for 5.200 kr.
Advertisement
Where is it happening?
Krusågade 25, 1719 Copenhagen, Denmark, Krusågade 25, 1719 København V, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , DenmarkEvent Location & Nearby Stays: