Slagtryk release for årsudgivelse 2024
Schedule
Fri Nov 29 2024 at 09:00 pm
UTC+01:00Location
LiteraturHaus | Copenhagen , SK
Her vil syv bidragsydere, der hver måned i løbet af året er blevet valgt som månedens bidrag, komme og læse op af deres tekster.
Udover det vil vi krydre natten med en skøn koncert fra De4Maver - og senere vil der være DJ’s, som vil hjælpe med at puste gang i dansegulvet!
Slagtryk’s særudgave vil blive trykt og kan købes i løbet af aftenen.
Der er bar som byder på flaskeøl, sodavand, fadøl, cocktails og meget mere. Som studerende får du 15% rabat.
Kom med til en skøn, litterær aften, hvor vi fejrer 2024’s talentfulde stemmer.
PROGRAM
21: Dørene åbner
21-21:30: De4Maver spiller mens folk ankommer
21.30: Første oplæser: Elisabeth Leonora Christine Stig Meyer
21.35: Anden oplæser: Signe Van Zundert
21.40: Tredje oplæser: Siff Rytter
21.40: 30 min pause: De4Maver vender tilbage på scenen
22.10: Fjerde oplæser: Frida Pihl
22.15: Femte oplæser: Liva Frostholm
22.20: Sjette oplæser: Frida Maria Agger Holdensen
22:25: Syvende oplæser: Mio Birk
22.30: Færdig med oplæsninger - pause + De4Maver
23-23.30 ish: Dj og fest - Dj Oggi x Leebo spiller op til dans indtil vi lukker kl 03
Om bidragene:
Siff Rytter:
"Borderline" skildrer et grænseoverskridende forhold mellem mor og barn. I teksten får barnet ordet og lov til at udtrykke sin fortvivlelse og ensomhed.
Teksten er et uddrag og stammer fra manuskriptet "Skulle du ikke komme ud for noget, der er værre, skal du være glad".
Mio Birk :
Mio Birk skriver om at blive til som menneske, om at turde nedbryde og bygge sig selv op på ny. Med sin skrift undersøger hen, hvordan livet kan leves i svingninger mellem køn, klasser, mennesker, den kødelige krop og det svævende sind. Mio Birk har tidligere udgivet digte, akademiske artikler og meget andet under navnet Mie Birk Jensen.
Frida Agger:
Frida, 2000, bor i Bergen, uddannet på Skrivekunstakademiet. Skriver tekster, der udforsker form og struktur. Bidraget blev til en nat før lillejuleaften, vemodig og frustreret greb jeg til sonetten. Sonettens form blev både betingelsen for tekstens fremdrift, en slags meditation over livet inde og ude og en fastholdelsesstrategi for de øjeblikke, der rapporteres fra. De otte sonetter er et uddrag.
Elisabeth Leonora Christine Stig Meyer:
Denne tekst kom til verden i en periode, hvor mit livs personlige fortvivlelse flød over, forvandledes fra tanker og følelser til tekster, sange og digte, der fungerede som spejle, jeg kunne ekkolokalisere min smerte gennem
Signe van Zundert:
’Leverancen’ er et nedslag midt i voksenlivet, som vakler mellem sårbarhed og en helende humor, ført an af en følelse af at falde ud af sig selv, afmagt og angsten for at dø, der uventet flytter ind i sindet, kroppen - og æder tilmed af bankkontoen.
Liva Frostholm:
Liva Frostholm er født i 2003 og bor i Nordvest. Hun studerer Litteraturvidenskab og beskæftiger sig med skrift på forskellige måder. Hovedsageligt beskæftiger hun sig med prosa og poesi, hvor hun behandler emner som lidenskab, sorg og ensomhed. Bidraget arbejder med sex og en tid i fortvivlelse.
Frida Pihl:
Frida Pihl (f. 2000) er digter og går på Biskops Arnö Författarskola. Fridas bidrag er et uddrag fra et længere projekt. Digtene interesserer sig for sygdom, familie, forfængelighed og løgn, og undersøger dette i en form og et sprog, der både er udmattet og præcist.