Skovens Væsen - En cirkel gennem årets gang

Schedule

Mon Sep 21 2026 at 05:00 pm to 07:00 pm

UTC+02:00
Location

Væxjøvej 42, Aabenraa | Aabenraa, SJ

Advertisement
Skovens Væsen -
En cirkel gennem årets gang.
Der findes et sted i skoven, hvor stilheden begynder at tale.
Et sted, hvor rådyrene træder frem mellem træerne, hvor guldsmedene danser i lyset, og hvor årstidernes skiften kan mærkes helt ind i kroppen.
Det er her, Skovens Væsen kalder.
Ikke til dem, som ønsker at lære om naturen, men til dem, der længes efter at lære af naturen.
Jeg sidder netop nu i et sommerhus på Lolland, omgivet af skovens liv. Her opstod en stille erkendelse: At tiden er kommet til igen at samle en lille kreds af kvinder og dele det, som naturen - og livet - har lært mig gennem mange år.
Jeg ønsker at skabe en cirkel, hvor vi mødes ved årets fire store vendepunkter. Ikke for at følge en fast lære, men for sammen at lytte til det, som årshjulet viser os.
Mit udgangspunkt er skovene omkring Aabenraa - de steder, hvor jeg selv lever årstidernes rytme, og hvor jeg igen og igen oplever, hvordan naturen spejler vores eget indre liv.
Det, jeg formidler, er intuitivt og opstår i mødet mellem stedet, årstiden, gruppen og den visdom, der strømmer gennem naturen. Noget er båret af gamle traditioner, noget kommer til os i nuet.
Årshjulets fire møder
🍂 Efterårsjævndøgn - Mabon
Mandag den 21. september 2026 kl. 17.00-19.00
Sønderskov ved Aabenraa
Trommerejse og ceremoni.
❄️ Vintersolhverv - Yule
Mandag den 21. december 2026 kl. 16.00-18.00
Klokkeceremoni.
🌱 Forårsjævndøgn - Ostara
Mandag den 22. marts 2027 kl. 17.00-19.00
Opvågningsceremoni.
☀️ Sommersolhverv - Litha
Mandag den 21. juni 2027 kl. 19.00-21.00
Beskyttelsesceremoni.
Vi mødes primært i Sønderskov, men enkelte møder kan foregå ved havet eller andre steder i naturen, hvis det føles rigtigt.
Hvem er cirklen for?
Denne cirkel er for kvinder, som længes efter at leve mere bevidst med årstidernes rytme.
Du behøver ingen erfaring. Kun nysgerrighed, nærvær og lysten til at lade naturen blive din læremester.
Vi bliver en lille gruppe på 8 kvinder, så der er plads til nærvær og fordybelse.
Praktisk
Prisen er 1.800 kr. for hele forløbet med alle fire møder.
Early bird: 1.600 kr. Ved tilmelding senest 1. september 2026.
Derudover får du adgang til en lukket Facebook-gruppe, hvor jeg deler inspiration, små ritualer, refleksioner og tanker mellem vores møder, så årshjulet også kan leves i hverdagen.
Efter hver ceremoni deler vi lidt frugt og lette snacks sammen.
Ceremonierne holdes helst på let fastende mave, så jeg anbefaler, at du undgår at spise de sidste 2–3 timer før mødet. Du modtager praktisk information inden hver samling.
Lidt om mig
Jeg har gennem mange år arbejdet med cirkler, ceremonier, intuitiv undervisning og spirituelt udviklingsarbejde.
Jeg har tidligere skabt rum i mit lokale i byen og gennem mange år i Villa Gaia. Nu kalder naturen mig et andet sted hen.
Mit undervisningsrum er blevet skoven, havet og de steder, hvor naturens egen visdom træder tydeligst frem.
Jeg fortæller ikke meget mere om ceremonierne nu.
De skal have lov til at vokse frem sammen med årstiden og den gruppe kvinder, som samles.
Årshjulet rummer reelt otte sabbatter, men gennem mange år er det især jævndøgnene og solhvervene, der har været mine egne dybeste ankre. Derfor er det dem, vi samles om i denne cirkel.
Måske mærker du allerede kaldet.
Kærlig hilsen
Brigitte Maria
Sjælens Alkymi & Urkraft
Advertisement

Where is it happening?

Væxjøvej 42, Aabenraa, Denmark

Event Location & Nearby Stays:

Know what’s Happening Next — before everyone else does.
Sj\u00e6lens Alkymi & Urkraft
Host or PublisherSjælens Alkymi & Urkraft

Ask AI if this event suits you