På gåtur med Bunkermuseet d. 5 April
Schedule
Sun, 05 Apr, 2026 at 10:00 am
UTC+02:00Location
Gjessøvej 40d, Silkeborg | Silkeborg, VS
Advertisement
Tag med på en historisk gåtur, søndag den 5. april 2026 kl. 10.00, hvor vi viser rundt til de mange spor og bunkere fra besættelsestiden, gemt i parken og skoven ved Silkeborg Bad. Denne tur er også kendt som ‘den lange tur’.
PRAKTISKE OPLYSNINGER OM GÅTUREN.
Hvad kan du opleve?
I 1943 overtog den tyske værnemagt, det daværende Silkeborg Kurbad, og oprettede her sit militære hovedkvarter i Danmark. Hovedkvarteret forblev operativt helt frem til den 6. juni 1945 - en hel måned efter befrielsen. Det tyske hovedkvarter husede den øverste tyske general i landet, sammen med sit mandskab bestående af op til 500 mænd og kvinder. På stedet opførte tyskerne mange træbarakker og 26 bunkere. På denne gåtur fortæller vi historier fra hovedkvarteret, om nogle af de derværende personligheder, deres funktioner og de mange bunkere.
Varighed ca. 2,5 - 3 timer, med besøg i flere af de tyske bunkere omkring Silkeborg Bad, herunder generalens kommandobunker samt museumsbunkeren, med navnet "Bertha".
Husk:
En god lommelygte, passende påklædning og travesko. Der kan være koldt og fugtigt i bunkerne, så medbring gerne en varm trøje selvom det skulle være godt vejr. Tag gerne lidt at drikke med til turen, da vi skal tilbagelægge omkring 2,5 km i skoven. Vi anbefaler en god lommelygte og ikke nøjes med din telefon - så får du nemlig en bedre oplevelse i de mørke bunkere.
Pris og betaling:
150 kr. pr. deltager. Købte billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning.
Mødested:
Ved indgangen til Silkeborg Bad, ved skulpturen "Den blå Vandmand". Kom gerne lidt tid i forvejen.
Der kan maksimalt være 30 deltagere pr. tur. Er holdet udsolgt, så er der måske ledige pladser på en tur, senere på året.
OBS:
Denne gåtur egner sig ikke til gangbesværede, små børn og barnevogne. Vi henviser til "Mellemturen", eller blot til et besøg i museumsbunkeren "Bertha", som har åbent hver søndag fra kl. 13-16 (vinterlukket dec., jan. og feb.)
Advertisement
Where is it happening?
Gjessøvej 40d, Silkeborg, DenmarkEvent Location & Nearby Stays:
Know what’s Happening Next — before everyone else does.








