Premiere på teaterforestillingen Autonome Autister
Schedule
Thu, 30 Jan, 2025 at 07:30 pm to Sat, 01 Feb, 2025 at 05:00 pm
UTC+01:00Location
Rosenteatret | Arhus, AR
Advertisement
Autonome Autister - Førstehjælp til alle skolerAutonome Autister er et forrygende festfyrværkeri af fakta, fantasi og følelser med fuld smæk på alle sanser.
I forestillingen møder du autisten og antropologen, samt et væld af gakkede karikaturer, der med ord, musik og absurditeter maler billeder af autismens mange forskellige udtryk. Samtidig inviteres du gennem sansemættede øvelser ind i autistens verden, hvor du får mulighed for selv på egen krop at føle, hvordan det kan opleves at være autist.
Gennem forestillingens mix af fagligt velfunderet forelæsning, skæve optrin og personlige beretninger, bibringes du større forståelse for autister og mere konstruktive metoder at møde dem med.
Publikum skriver:
”Autonome autister” er en virkelig god og tankevækkende forestilling med så mange tilgange og karakterer, at der er noget for enhver smag: man får aktiveret såvel hjerne, som fantasi og følelser. Selvom der er mange forskningsbaserede informationer om autisme, er forestillingen aldrig kedelig, og vi grinede meget. De dele af forestillingen, hvor man får lov at opleve autistiske menneskers hverdagsudfordringer på egen krop, er særdeles lærerige.
- Charlotte Madsen, Koordinator for ASF-klasserne, Næstved Gymnasium og HF
Helt fantastisk. Meget relevant… Og i særdeleshed for det pædagogiske personale.
- Mie Bach, Skoleleder, SkoleCenter Hirtshals
Forestillingen er skabt til lærere og pædagoger i grundskolen, men kan ses af alle med interesse for autisme.
Det anbefales at medbringe egen mobiltelefon og høretelefoner til forestillingen.
Forestillinger:
30/1 kl 19.30
31/1 kl 14.00
1/2 kl 15.00
Lokation: Rosenteatret, Teatertorvet 1, 8000 Aarhus C
Billetter: https://billetto.dk/e/autonome-autister-billetter-1087191?utm_source=billetto+advertising&utm_medium=billetto&utm_campaign=share&utm_content=2-ep-DK
Varighed: 120 min.
Iscenesættelse, koreografi, manuskriptforfatter og performer: Birgitte Marie Arnkjær
Tekstforfatter og performer: Line Rostrup Henningsen
Musik og lyddesign: Michael Kujawski, Bjørn Dam og Birgitte Marie Arnkjær
Indlæser: Tomas Rostrup Henningsen
Komponister: Birgitte Arnkjær og Line Rostrup Henningsen
Lyd og lys: Pappagallo, Pelle Confusion Karlsen
Forestillingen er udviklet og produceret af Novas Ark Productions under projektet Autism Insight Out.
Baggrund
Vi har stor respekt for lærere og pædagoger. De løfter en af de vigtigste opgaver i vores samfund – at få vores børn til at vokse i læring og trivsel. Vi ved, at de gør deres bedste, men vi ser også, at de rammer og krav, de er underlagt, kan gøre opgaven overvældende tung at løfte.
Ifølge Autismeforeningens inklusionsundersøgelse fra 2024, mistrives næsten halvdelen af alle autistiske børn så meget i skolen, at de har udviklet skolevægring. 20,4% af disse har ikke været i skole i over et år.
En af årsagerne er, at rammerne i skolen passer meget dårligt til autister. Det kan selv den bedste lærer eller pædagog ikke ændre på. Undersøgelser fra Socialstyrelsen viser, at en anden årsag er manglende viden om autisme. Og det kan man faktisk nemt ændre på!
Man kan læne sig tilbage og få den serveret. Opleve, sanse og grine sig til den og bagefter opdage lettelsen ved en dybere forståelse, der vil gøre hverdagen nemmere for både en selv og de autister man arbejder med.
Autonome Autister er skabt af autister, med autister, om autister, med det formål at gøre livet lettere for både eleverne og deres lærere og pædagoger. Vi brænder for autismesagen. Autister har et kæmpe potentiale, men alt for mange bliver tabt og får derfor ikke mulighed for at bidrage til verden med alt det, de kan. Lad os sammen gøre det bedre! 😊
Læs mere her: https://novasark.dk/autonome-autister
Advertisement
Where is it happening?
Rosenteatret, Rosenteatret Amatørscenen, Graven, 8000 Aarhus C, Danmark,Aarhus, Denmark, ArhusEvent Location & Nearby Stays: