PF Præsenterer: Generalforsamling 2025
Schedule
Fri Feb 14 2025 at 04:15 pm to 10:15 pm
UTC+01:00Location
Bartholins Allé 8, bygning 1321, 8000 Aarhus, Denmark | Arhus, AR
Advertisement
Kære medlemmer!Bestyrelsesåret lakker mod enden, og det er derfor tid til at Politologisk Forening skal have en ny bestyrelse. Generalforsamlingen foregår fredag den 14. februar. Døren åbner kl 16:15 og programmet starter kl 17:00. Det vil ikke være muligt at få en stemmeseddel efter programmet starter.
Generalforsamlingen vil foregå fysisk i Samfundsfaglig Kantine. I døren vil medlemmer få én stemmeseddel per mand mod forevisning af et PF 24/25 klistermærke. Der sælges medlemskab i døren. Du skal være medlem af PF 24/25 for at deltage til generalforsamlingen og afgive din stemme, samt for at kunne opstille til bestyrelsen.
Opstilling til bestyrelsen kan ske på to måder:
1) Kandidatur meldes på forhånd her på begivenheden, og valgkampagne kan føres.
2) Det er endvidere muligt at opstille sine venner via ‘nomineringer’. Har man således en bekendt, man tænker ville være en gevinst for PF, kan man nominere personen til at stille op - forudsat at man selvfølgelig har spurgt vedkommende inden, hvad han/hun tænker om at være med i PF. Vedkommende kan vælge at acceptere nomineringen, eller takke nej. Dette foregår på aftenen.
Alle opstillede får præcist to minutter til at tale deres sag fra scenen. Hertil bliver der stillet en mikrofon til rådighed. Det er dog ikke muligt at få afspillet lyd, video eller vist billeder - kun mikrofonen, og dine medbragte rekvisitter, er altså til rådighed.
Har du lyst til at stille op til bestyrelsen, er du mere end velkommen til at tage fat i et af de nuværende bestyrelsesmedlemmer eller skrive til os på PF's facebookside. Vi vil rigtigt gerne svare på alle dine spørgsmål, store som små! Desuden afholder vi en infoaften d. 11 februar, hvor man kan komme og høre mere om bestyrelsens opgaver, samt hvad de forskellige udvalg laver.
Dagsordenen bliver som følgende:
1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere
2. Godkendelse af generalforsamlingens gyldighed
3. Godkendelse af dagsorden
4. Beretninger fra udvalg
5. Kassererens beretning og godkendelse af regnskab
6. Fastsættelse af kontingent
7. Valg af:
2 kritiske revisorer
1 revisorsuppleant
8. Behandling af indkomne forslag
9. Valg af:
13 bestyrelsesmedlemmer
Maks. 2 suppleanter
10. Eventuelt
Den afgående bestyrelse sørger for at bordene bugner af øl.
Vi glæder os til en festlig aften med jer!
De bedste hilsner
// PF - Upartisk Partypolitik
*****************************************************************
VEDTÆGTER FOR POLITOLOGISK FORENING
§ 1. Foreningens navn er “Politologisk Forening" og er hjemmehørende ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
§ 2. Foreningens formål er gennem faglige og sociale arrangementer for sine medlemmer at bidrage til at skabe et spændende og inspirerende studiemiljø på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
Stk. 2. Politologisk Forening er partipolitisk uafhængig.
§ 3. Følgende kan være medlemmer af foreningen:
a) Studerende og ansatte ved Institut for Statskundskab.
b) Kandidater udgået fra Institut for Statskundskab.
c) Bachelorer udgået fra Institut for Statskundskab
Stk. 2. Bestyrelsen kan beslutte at optage medlemmer udenfor denne kreds.
§ 4. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret 1.1 – 31.12 – første gang dog fra 1.11.03 – 31.12.04
Stk. 2: Ingen kan økonomisk forpligte foreningen uden samråd med kassereren(e), og et flertal i bestyrelsen jf. §11 stk. 2.
§ 5. Kontingentet for næstfølgende medlemsperiode fastsættes af generalforsamlingen. Bestyrelsen bestemmer selv i hvor mange rater kontingentet opkræves.
Stk. 2. Medlemskabsperioden følger studieåret og går således fra 1.9-31.8.
§ 6. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i den første måned af forårssemestret.
Stk. 3. Indkaldelse til generalforsamling sker til medlemmerne med mindst 14 dages varsel ved opslag på foreningens digitale platforme. Med angivelse af dagsorden til medlemmerne med mindst 14 dages varsel.
Stk. 4. Forslag, som ønskes til behandling på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 5. Stemmeret på generalforsamlingen har ethvert medlem, der er mødt personligt og ikke er i kontingentrestance.
Stk. 6. Beslutninger på generalforsamlingen vedtages ved simpel majoritet, jf. dog §12.
§ 7. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere.
2. Beretning.
3. Regnskabsaflæggelse.
4. Fastsættelse af kontingent.
5. Indkomne forslag.
6. Valg af:
a) Maksimalt 13 bestyrelsesmedlemmer.
b) 2 suppleanter.
c) 2 kritiske revisorer.
d) 1 revisorsuppleant.
7. Eventuelt.
Stk. 2 Bestyrelsen vælges for 1 år. Genvalg kan finde sted.
Stk. 3. Ethvert procedurespørgsmål afgøres af dirigenten.
Stk. 4. For at kunne være bestyrelsesmedlem i Politologisk Forening er betingelserne, at vedkommende skal være medlem af Politologisk Forening, og vedkommende må ikke være i kontingentrestance.
§ 8. Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter bestyrelsens ønske eller efter skriftlig begæring fra 1⁄4, dog ikke flere end 40 af foreningens medlemmer med angivelse af dagsorden.
Stk. 2. Senest 30 dage efter modtagelsen af begæringen om afholdelse af ekstraordinær generalforsamling skal bestyrelsen efter den i § 6 angivne procedure indkalde til generalforsamling.
§ 9. Bestyrelsen varetager de daglige funktioner.
Stk. 2. Foreningen hæfter kun udadtil med sine aktiver.
§ 10. Valg af bestyrelse sker på generalforsamlingen.
Stk. 2. Er der på generalforsamlingen 13 eller færre kandidater, betragtes alle som valgt.
Stk. 3. Er der på generalforsamlingen flere end 13 kandidater, sker valget ved én skriftlig afstemning. Hver fremmødt stemmeberettiget skal stemme på 13 kandidater og højest én stemme pr. kandidat. De 13 kandidater, der får flest stemmer, er valgt til bestyrelsen. De to næstfølgende er valgt til henholdsvis 1. og 2. suppleant. I tilfælde af stemmelighed ved den sidste bestyrelsesplads foretages der en ny skriftlig afstemning blandt disse. Ved fortsat stemmelighed trækkes lod.
Stk. 4. Er der på generalforsamlingen ikke opnået en fuldtallig bestyrelse på 13 mand, kan generalforsamlingen give bemyndigelse til, at den nyvalgte bestyrelse i bestyrelsesåret selv kan supplere sig til en fuldtallig bestyrelse uden afholdelse af ekstraordinær generalforsamling.
Stk. 5. Resultatet af generalforsamlingen og bestyrelsens konstituering skal snarest muligt offentliggøres for foreningens medlemmer.
§ 11. Bestyrelsen konstituerer sig selv med to kasserer. Der føres en beslutningsprotokol, som fremlægges på generalforsamlingen.
Stk. 2. Kassererne varetager foreningens økonomiske anliggender og er tegningsberettiget.
Stk. 3. Foreningens daglige ledelse udgøres af den aktive bestyrelse samt kassererne.
Stk. 4. Beslutningsdygtighed forudsætter tilstedeværelse af 2/3 af bestyrelsen, samt absolut flertal ud af den samlede bestyrelse.
Stk. 5. Tidligere bestyrelsesmedlemmer opnår livstidsmedlemskab af Politologisk Forening (fra og med bestyrelsen 2001/2002), såfremt de har deltaget aktivt og længe i det pågældende foreningsår. Den siddende bestyrelse definerer selv, hvad der konstituerer "aktivt" og "længe".
§ 12. Disse vedtægter kan ændres med tilslutning fra 3⁄4 af de gyldige stemmer på generalforsamlingen.
§ 13. Opløsning af foreningen kan besluttes ved to på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 30 dage i mellem. Ved den første kræves der 2/3 af de gyldige stemmer, medens der på den anden blot kræves simpelt flertal af de gyldige stemmer.
Stk. 2. I tilfælde af opløsning fordeles foreningens aktiver efter den sidste generalforsamlings bestemmelse.
§ 14.Bestyrelsen har mulighed for at suspendere et medlem, mens generalforsamlingen har mulighed for at ekskludere et medlem af foreningen, hvis denne har handlet i strid med foreningens vedtægter, eller på anden måde har skadet Politologisk Forening.
Stk. 2. Medlemmer, der indstilles til ekskludering, skal have meddelelse herom senest 14 dage før afholdelse af generalforsamlingen.
§ 15. Disse vedtægter er vedtaget på generalforsamlingen afholdt 27. februar 1979. Vedtægterne er revideret på generalforsamlinger afholdt 3. december 1981, den 1. december 1997, den 2. december 1998, den 6. december 1999, den 4. december 2003, den 15. februar 2007, den 19. februar 2009, den 27. februar 2012, den 19. februar 2015 samt den 14. februar 2019.
Advertisement
Where is it happening?
Bartholins Allé 8, bygning 1321, 8000 Aarhus, Denmark, Bartholins Allé 8, 8000 Aarhus C, Danmark,Aarhus, Denmark, ArhusEvent Location & Nearby Stays: