Opera Kino // TRISTAN & ISOLDE fra Dresden

Hjertelig velkommen til Opera Kino på Cafe biografen, som afholdes en gang om måneden.
TRISTAN & ISOLDE fra Dresden
Operaen handler om begær, længsel og opløsning af grænsen mellem liv og død. Operaen blev genoptaget i Marco Arturo Marellis klassiske 1990’er-iscenesættelse, dirigeret af Christian Thielemann en af tidens største Wagner-dirigenter. Operaen regnes som en af de stærkeste Wagner-begivenheder i Dresden i nyere tid.
Opsætningen er kendetegnet ved et stiliseret, minimalistisk scenebillede med geometriske former, dæmpede farver og fokus på de psykologiske relationer mellem personerne. Produktionen blev modtaget med stor begejstring, især for Christian Thielemanns dirigat og hovedrollerne sunget af Klaus Florian Vogt og Camilla Nylund.
Det er svært at finde sangere, der kan klare de næsten umenneskelige krav fra de to titelroller. Begge roller er meget lange, kræver konstant dramatisk deklamation
og svæver mere end lejlighedsvis ind i den øvre ende af vokalområdet på baggrund af et stort orkester.
Tristanakkorden er en af de mest berømte akkorder i musikhistorien. Den optræder allerede i de første takter af Richard Wagners opera Tristan og Isolde og blev et symbol på musikalsk længsel, spænding og uforløst begær. Med den akkord ændrede Wagner musikkens gang, og akkord har præget så godt som al musik i de godt 160 år, der er gået siden Tristan og Isolde blev opført i München i 1865 efter at Wiens Staatsoper i perioden 1862-1864 havde prøver med mere en 70 gange inden man gav op, den var simpelthen uopførlig.
HANDLINGEN:
1. akt) Isolde, irsk prinsesse, føres til England af Tristan, der har dræbt hendes forlovedeMorold. Hun planlægger hævn og vil drikke gift sammen med Tristan. Men hendes tjener Brangäne bytter giften ud med en kærlighedsdrik. Da de drikker, overvældes de af lidenskab.
2. akt) Isolde og Tristan mødes i hemmelighed om natten.
De synger en lang kærlighedsduet, hvor verden udenfor opløses.
Brangäne advarer dem, men de ignorerer det. Kong Marke opdager dem sammen. Melot forråder Tristan, som bliver dødeligt såret.
3. akt) Tristan ligger døende i sit hjem.
Han hallucinerer Isoldes ankomst.
Til sidst ankommer hun virkelig, og de gen-forenes kort før Tristan dør i hendes arme.
Kong Marke kommer og tilbyder tilgivelse, men for sent.
Isolde står ved Tristan, der netop er død i hendes arme. Kong Marke og hoffet ankommer, men det er for sent: Isolde trækker sig ikke væk fra virkeligheden – hun glider tværtimod ind i en indre vision, hvor hun oplever, at Tristan lever videre i en altopslugende kærlighed, der overskrider døden. Til sidst synker hun sammen og dør.
“Liebestod” er den berømte afsluttende scene og arie i Tristan og Isolde, sunget af Isolde. Den hedder egentlig “Mild und leise” (Isoldes Liebestod), men kaldes næsten altid bare Liebestod (“kærlighedsdød”).
Richard Wagner i et brev til Liszt 1854 om Tristan og Isolde.
Da jeg nu aldrig i mit liv har nydt kærlighedens egentlige lykke, vil jeg sætte et mindesmærke for denne, den smukkeste af alle drømme, hvor kærligheden for en gangs skyld skal mættes helt og holdent fra begyndelsen til enden”