OAK NOW WILLOW (solo) - hjemmekoncert hos Sofia Lune
Schedule
Sun Mar 22 2026 at 03:00 pm to 05:00 pm
UTC+01:00Location
Esby Bygade 10, 8420 Knebel, Danmark | Ebeltoft, AR
Advertisement
Søndag d.22. marts spiller jeg forårsjævndøgns-stuekoncert hos Sofia Lune i Knebel på Helgenæs. Jeg har aldrig før spillet koncert på de kanter, men har engang for længe siden fundet melodien til en sang på en terrasse i et sommerhus på Helgenæs, som jeg begyndte på i Arizona, så den skal helt sikkert med ;)
Indimellem fortæller jeg små historier. Om sangene, fra drømmene, fra livet som gademusiker og mit stille liv på Friland.
Sofia Lune er selv kunstner med ord og tegning. Jeg har hørt meget fint om det rum hun skaber og glæder mig til at samles om musikken i eftermiddagslyset når vinter bliver til forår lige netop der.
Vel mødt! :)
……………………. .......... .......................... .........
Oak Now willow er et alias for sangskriver/musiker Katrine Hald og det band hun står foran.
Bandnavnet rummer både naturen og troen på forandring, plads til det uperfekte, det sensitive, det vilde kraftfulde udtryk og det legende.
I 2005 rejste sangskriver Katrine Hald til USA og spillede sig vej gennem Californien, Arizona og Mexico. Det blev den første af mange ture, med guitaren på ryggen.
Men det var først da hun begyndte at slå rødder i et stille liv på Djursland at sangskrivningen begyndte at flyde. Katrine byggede her et tiny house i økolandsbyen Friland, og de fem kvadratmeter gav lige præcis plads til seng, klaver og guitar.
Katrines sange veksler mellem drømmende melankoli, udbrud af spontane superkræfter og refleksioner over alt i livet, som vibrerer upoleret og ærligt. Eller som hun selv siger det. “Jeg har altid været gammel indeni. Og samtidig er jeg et legebarn der ikke bliver voksen. Mine sangtekster kommer ikke med et bud på hvordan du skal leve dit liv eller store dramaer, der kan få dig til at glemme tomheden. De er ofte en hilsen fra det ubevidste, fra drømmestadiet, som et sløret fotografi af en stemning, der rejser spørgsmål jeg end ikke selv kan svare på. Sådan kan jeg lide det.”
Oak Now Willow har netop udgivet et nyt album “Don’t Keep Yourself to Yourself”.
I 2023 udgav de deres debut-plade RESCUE KIT digitalt OG på genbrugs pap og genbrugt vinyl, håndstemplet, hjemmelavet.
Du kan lytte der hvor du streamer musik, feks. På bandcamp: https://oaknowwillow.bandcamp.com/music
Katrine Hald har også udgivet solo EP’en “Quiet Riot” som kan høres feks. På Tidal: https://tidal.com/artist/9380212
Koncerten er kl.15-17 inkl. pause
Pris: 150,-Kr.
Tilmelding til Katrine på mobil +45 30 20 97 40 - samme nummer til mobilepay.
(Fotocred. Martin Dam Kristensen)
Advertisement
Where is it happening?
Esby Bygade 10, 8420 Knebel, Danmark, Esby Bygade 10, 8420 Knebel, Danmark, Ebeltoft, DenmarkEvent Location & Nearby Stays:
Know what’s Happening Next — before everyone else does.


















