Nyskabt - Noras have - Standart - Trippelkoncert
Schedule
Fri Sep 19 2025 at 07:00 pm to 10:00 pm
UTC+02:00Location
Jernbanegade 1, 4000 Roskilde, Danmark | Roskilde, RS
HVEM: Nyskabt, Noras have, Standart
HVOR: INSP, Jernbanegade 1, 4000 Roskilde
HVORNÅR: 19. September 2025
PRIS: Gratis
_________________________________
Hvordan lyder Roskilde i dag?
En tripelkoncert på INSP vil løfte sløret for, hvordan Roskildes musikmiljø præger den spirende pop/rock-scene
Roskilde danner rammen om en helt særlig aften, når tre bands med rødder i byens musikmiljø vender hjem.
Noras have, Nyskabt og Standart fejrer deres nyeste udgivelser og finpudsede shows med en gratis tripelkoncert på INSP.
Alle bands har medlemmer, der har haft deres gang på bl.a. Roskilde Gymnasium, Roskilde Katedralskole og i de lokale musikskoler og musikmiljøer.
Denne aften er en hyldest til byens kreative ånd og en showcase for tre bands, der er ved at skabe sig et navn på den danske musikscene, med et afsæt i lyden af Roskilde.
Mød de tre bands:
Nyskabt:
Nyskabt leverer teatralsk, nordisk indie-pop-rock, der blander intime, eksistentielle øjebliksbilleder med en stor lyd.
Med inspiration fra Blaue Blume, Lola Young og Lizzy McAlpine samt nordiske salmer og amerikansk folk-musik,
udforsker bandet de store følelser i små rum.
Deres lyd er kendetegnet ved støvede synths, pulserende trommer og en stærk vokal, og bandets teatralske liveoptrædener
afspejler deres dybde i sangskrivningen.
Noras have:
Noras have er beskrevet som ”brændenældepop” og har fået omtale i bl.a. Femina og BoT samt airplay på svensk P3.
Som barn gik frontpersonen Nora rundt i en vildtvoksende have og sang alle de følelser højt, hun ikke kunne rumme inde i sig selv.
Nu, som 27-årig, har hun skiftet baghaven ud med musikscener, som hun sammen med sit band fylder med modig, kompromisløs musik.
Publikum inviteres ind i Noras have – et sted med plads til de følelser, du ikke kan rumme i kroppen.
Standart:
Standart hopper op på scenen med et højt tempo og en flabet energi.
De er et elektronisk pop-band, som udfordrer vores trang til at være særlige.
Deres tekster er en hyldest til det normale, og de sender en ironisk stikpille efter alt det, der vil være så dybt, at det ender med at blive overfladisk.
Forsangerne Frederik Solander og Lasse Haugaard komplementerer hinanden visuelt og vokalt,
mens hurtige beats og store synthesizer-spor fuldender et stærkt lydbillede.
Vil du høre, hvor pop/rock-scenen fra Roskilde er på vej hen?
Så kom forbi INSP d. 19. september kl. 19.
Koncerten er gratis, og alle er velkomne!
Where is it happening?
Jernbanegade 1, 4000 Roskilde, Danmark, Roskilde, DenmarkEvent Location & Nearby Stays: