Ny i Musikbranchen workshop
Schedule
Thu Jan 09 2025 at 05:00 pm to 07:00 pm
UTC+01:00Location
Tagensvej 122C, 2200 Copenhagen, Denmark | Copenhagen , SK
Advertisement
KRANER er stolte af at præsentere vores "Ny i Musikbranchen"-workshopforløb!Forløbet er skabt til dig, der er ved at tage dine første skridt som selvstændig artist og ønsker hjælp til at strukturere dit projekt og navigere i den komplekse musikbranche. Gennem fire workshops får du værktøjer til at skærpe dit koncept, udtrykke din unikke identitet og klæde dig på til at præsentere dit arbejde for omverdenen. Du vil møde andre spirende artister og få masser af mulighed for sparring og feedback.
Workshopforløbet finder sted torsdage fra kl. 17-19 i januar måned i vores lokaler på Tagensvej, hvor vi vil arbejde hands-on med jeres materiale gennem skrive- og visuelle øvelser.
Vi anbefaler at man tilmelder sig hele forløbet, for at få størst muligt udbytte og sammenhæng via materialet vi skal arbejde med. Men det er muligt at deltage i enkelte workshops, hvis nogle temaer taler særligt til dig!
Pris for hele forløbet: 200 kr. pr. deltager
Pris for en enkelt workshop: 75 kr. pr. deltager
Vi glæder os til at se dig!
Workshop #1: Konceptudvikling – Del 1
Vi kickstarter med "Konceptudvikling", hvor fokus er på at hjælpe dig med at finde og afgrænse dit unikke artistkoncept. Gennem forskellige skriveøvelser udforsker vi, hvad der gør dig og din musik særlig, og hvordan du kan skabe et sammenhængende kunstnerisk udtryk.
Workshop #2: Konceptudvikling – Del 2
Den anden workshop fokuserer på det visuelle aspekt af konceptudvikling. Med udgangspunkt i skriveøvelserne fra første workshop dykker vi ned i image, æstetik og branding. Vi introducerer værktøjer som moodboards og arbejder med temaer som artistidentitet og brand statement.
Workshop #3: Pressetekster og Blurbs
Denne workshop handler om at formidle dit projekt professionelt gennem pressetekster og blurbs. Vi gennemgår, hvad der kendetegner en god pressetekst og blurb, og arbejder praktisk med at skrive korte, skarpe beskrivelser af din musik og dit koncept. Øvelserne bygger videre på materiale fra de to første workshops.
Workshop #4: Markedsføring og Fondsmidler
Den sidste workshop handler om at få din musik ud til verden. Vi giver dig konkrete værktøjer til at markedsføre dit projekt – både online og offline – og introducerer dig til fondsmidler som en måde at finansiere dine idéer. Vi arbejder med, hvordan du kan skabe en målrettet markedsføringsstrategi, og hvordan du kan skrive en stærk fondsansøgning.
Advertisement
Where is it happening?
Tagensvej 122C, 2200 Copenhagen, Denmark, Tagensvej 122C, 2200 København N, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , DenmarkEvent Location & Nearby Stays: