Nat i Naturen på Garderhøjfortet – Monsterjagt i mørket🌙
Mennesker har altid været overtroiske, og fortets soldater var ingen undtagelse. De bar lykkeamuletter, gemte firkløvere og udførte små ritualer i håbet om at vende uskadte hjem fra krig.
Samtidig har naturen gennem århundreder været fyldt med fortællinger om trolde, elverfolk og andre sagnvæsner. Historierne er blevet fortalt fra generation til generation og var med til at forklare det uforklarlige. Nogle væsner var hjælpsomme. Andre holdt man sig helst langt fra.
Men hvad nu, hvis en af de gamle fortællinger er blevet levende igen?
Til Nat i Naturen er der fundet spor efter et mystisk væsen på Garderhøjfortet. Hvilket væsen gemmer sig mon på fortet?
I løbet af aftenen kan I opleve tre forskellige aktiviteter:
Monsterjagt👣
Tag med på Monsterjagt, hvor I skal løse gåder, følge spor og lære om både soldaternes overtro og den danske folketro. Undervejs møder I blandt andet firkløvere, lykkemønter, trolde og andre væsner fra de gamle fortællinger. Saml sporene, udeluk de forkerte mistænkte, og afslør til sidst, hvilket væsen der gemmer sig på fortet.
Lanterneture🏮
Når mørket falder på, kan I opleve Garderhøjfortet fra en ny side på en stemningsfuld lanternetur rundt på fortet.
Historiefortælling📖
Sæt dig ved bålet og lyt med når vi fortæller nogle af de gamle danske folkesagn. Imens kan du grille en skumfidus henover gløderne.
Praktisk information
📅 Dato: 5. september
🕔 Tid: Kl. 17.00–21.00
🎟️ Pris: Gratis at deltage
📍Garderhøjfort 4, 2820 Gentofte
Reserver din gratis billet her.
https://place2book.com/da/sw2/sales/hofq0vzyfj
Tag familien med til en stemningsfuld aften fyldt med historie, natur, monsterjagt, lanterneture og historiefortælling ved bålet. Vi glæder os til at se jer på Garderhøjfortet!
Where is it happening?
Event Location & Nearby Stays:


















