Myofascial Release – blød bevægelse & bindevævsmassage
Bindevævet er langt fra blot “fylde” i kroppen som tidligere troet. Det omkranser, gennemvæver og forbinder hver en bid af kroppen og samler derigennem kroppen som en integreret helhed. Bindevævet udvikles tidligere end nervesystemet, kommunikerer hurtigere end selv det og fungerer som selve fundamentet for vores nervesystems ageren og fungeren. Vores vævskrop tilpasses kontinuerligt til både vores indre tilstand og vores ydre omstændigheder – kroppen tager altså i bogstavligste forstand form efter vores levede liv og bærer derved fortællingen om vores vej gennem livet.
Aftenen her vil være en invitation til at gå på opdagelse i kroppens vævslandskab. En hjælpende hånd til at sanse ind i og adressere spændinger og restriktioner – en nænsom indgangsvinkel til blidt og tålmodigt at møde de områder i kroppen, som har lært at holde et fast greb.
Ved brug af massagebolde inviterer vi vævet til at blødgøre – en selvgjort helkropsmassage som en støtte til både det fysiske, mentale og emotionelle aspekt. Med somatisk yin guides du ind i bløde yin-stillinger med en stående invitation til at lade kroppen tale gennem bevægelse. Vi lander indledningsvist i blød bevægelse og smelter derfra videre ind i guidet selvmassage og lettilgængelige teknikker, som du kan tage med til en simpel og nærende egenpraksis.
Du behøver intet forudgående kendskab til hverken yin yoga, somatiske praksisser eller myofascial release for at kunne deltage – blot en krop at drage omsorg for og en lyst til at læne dig ind i en blød og nærende aften i fællesskab.
Har du spørgsmål til aftenen, er du hjerteligt velkommen til at række ud til direkte Thit på [email protected] eller til NOR: på [email protected].
Din underviser
Thit er certificeret facilitator I Embodied Yin, Myofascial Release og Authentic Flow uddannet hos Satu Tuomela. Derudover har hun baggrund som traumeinformeret kropsterapeut (TIK) ved Evaloa Schou.
Thit skaber et trygt og nærværende rum med fokus på kropslig forankring og og forbindelse – både til kroppen, nervesystemet og det, der lever i os.
Dato: Søndag den 6. september
Tid: 17.00-19.00
Pris: 300 kr.
Where is it happening?
Event Location & Nearby Stays:



![Danske Dronninger | Bremen Teater, K\u00f8benhavn [EKSTRA]](https://cdn-ip.allevents.in/s/rs:fill:500:250/g:sm/sh:100/aHR0cHM6Ly9jZG4tYXouYWxsZXZlbnRzLmluL2V2ZW50czUvYmFubmVycy9iNzNkZWM4NzliNTFkMzBlMmJiYmNmNmY2ZjQ0OWFjM2UzZTJiYTlhOGMyMTgxNzA0M2Y4ODkxNWMwN2MyODFkLXJpbWctdzEyMDAtaDYyOC1kYzk0OGNkNi1nbWlyP3Y9MTc4MzY2MTE0MQ.avif)














