MONO - 25 år for musikken ft. FOLKET, Bænch, Danefae, Permanoia & Situationsfornærmelse på VoxHall

Schedule

Fri, 23 Oct, 2026 at 06:30 pm

UTC+02:00
Location

VoxHall | Arhus, AR

Advertisement
25 år rummer mange historier. Historien om de første spæde initiativer. Ønsket om at skabe bedre rammer for musikere og bands. Om fællesskaber, der er vokset frem, om udfordringer, sejre og store musikalske øjeblikke.
MONOs historie er historien om mennesker. Musikere, frivillige, samarbejdspartnere og ildsjæle. Bands, der har mødt hinanden i øvelokalerne, knoklet for deres musik, ramt landevejene, festivalerne og hitlisterne – og bands, der har fundet livslange venskaber og oplevelser gennem musikken. Der findes mange måder at skabe et liv med musik på, og MONOs historie rummer dem alle.
Denne aften samles vi på VoxHall for at fejre alt det MONO er blevet til gennem 25 års nærvær, engagement og kærlighed til musikken i Aarhus og omegn.
Vi markerer samtidig 10-års jubilæet for Rock The Region. Ikke blot fordi det er en bedrift i sig selv, men fordi projektet på mange måder er essensen af det, MONO står for: samarbejde på tværs af byer og miljøer, fællesskab, entreprenørskab, trivsel, tillid, kontinuitet og substans.
Dagen starter med reception kl 15.30 - tilmelding på https://tinyurl.com/ytsfabju.
Kl 18.30 åbner dørene til jubilæumskoncerten.
Du skal ikke købe billet til koncerten, hvis du er tilmeldt receptionen.
FOLKET
Arthur og FOLKET satte et markant aftryk på Rock The Region-turnéen i foråret 2026 med koncerter, der rækker ud og griber fast om dig og dine fødder. Deres musik inviterer til fællesskab, bevægelse og nærvær – præcis de værdier, som både MONO og Rock The Region bygger på. Til jubilæumsfesten samler FOLKET en række særlige gæster fra Rock The Regions historie til en eksklusiv koncert skabt særligt til denne aften.
BÆNCH
BÆNCH bekræftede sit ry som en af landets mest spændende nye stemmer med singlen “Watch You Go” i foråret, et ry deres optræden på Roskilde Festival, en plads blandt Vega’s udvalgte og hele fem sange i rotation på P6 i 2025 var med til at etablere. Bandet er fortsat i højt tempo hen over 2026 med en fyldig tour i foråret, som bl.a. tog bandet forbi Norge og London, England, et land de i øvrigt vender tilbage til med en længere tour i november og december.
DANEFAE × PERMANOIA
To stærke musikalske universer mødes i et eksklusivt og eksperimenterende samarbejde skabt særligt til MONOs jubilæumsfest. Når DANEFAEs nordiske kraft og PERMANOIAs kompromisløse udtryk kolliderer, kan publikum se frem til en koncertoplevelse, der kun finder sted denne ene gang. I smeltediglen bliver der musikoplevelser både for dem, der gerne vil moshe og feste, men også for dem der vil lytte og nyde. Kan man blande danske og engelske tekster? Kan shoegaze møde folkemusik? Der er kun en måde at finde ud af det på…
SITUATIONSFORNÆRMELSE
Der findes koncerter, og så findes der Situationsfornærmelse. Bandet skaber musik, som man kan skabe sig til, og er kendt for deres ustoppelige energi, skæve humor og eksplosive liveoptrædener, hvor alt kan ske. En perfekt afslutning på en aften, hvor vi fejrer og trænger til at slippe energien løs. Forvent... tjaa, lidt af hvert!
Advertisement

Where is it happening?

VoxHall, Vester Allé 15, 8000 Aarhus C, Danmark, Arhus, Denmark

Event Location & Nearby Stays:

Know what’s Happening Next — before everyone else does.
VoxHall
Host or PublisherVoxHall

Ask AI if this event suits you