Modulkursus i instruktion: Devising
Schedule
Sat Feb 08 2025 at 10:00 am to Sun Feb 09 2025 at 05:00 pm
UTC+01:00Location
Teaterskolen Toppen | Odense, FY
Advertisement
Modulkursus i instruktionHar du lyst til at instruere, men er usikker på, hvordan du skal gribe det an, eller har du instrueret før og trænger til lidt ny inspiration? Så kunne denne kursusrække være en mulighed.
Hos DATS kan du nu tage et modulkursus i instruktion med Sune Abel – skuespiller, instruktør, teaterlærer. Kurset er inddelt i fire weekender med hver sin tematik: Instruktørens rolle, forberedelsen af skuespillerne, tekst-iscenesættelse og devising. Modulerne kan tages i vilkårlig rækkefølge, og der annonceres flere datoer løbende. De første fire datoer er lagt fast: 1. – 2. juni, 21. – 22. september, 16. – 17. november 2024 samt 8. – 9. februar 2025.
På kursusrækken vil du stifte bekendtskab med basis-principper indenfor instruktørgerningen teoretisk og praktisk. Det primære fokus bliver valg og konsekvenser fremfor præstation. Vi vil snakke meget om samarbejde, hvordan man bedst kommunikerer med sine skuespillere, og hvordan man får det bedste ud af alle omkring sig. Undervejs kommer alle til at iscenesætte små scener, ligesom alle kommer til at fungere som skuespillere for hinanden.
Arbejdsformen vil være seriøs, respektfuld og samtidig let og sjov.
Du får et diplom for hver gennemført weekend, samt et certifikat, hvis du gennemfører alle fire weekender.
8. – 9. februar: Devising
Devised theatre er de senere år blevet fremstillet som noget meget moderne, men i virkeligheden er princippet om at skabe teater uden afsæt i et færdigt manuskript lige så gammelt, som teatret er.
I dette modul vil der blive inddraget simple og effektive devising-øvelser og opgaver, og vi vil snakke instruktørens rolle i en devising-proces. Det er som regel en stor og positiv overraskelse at se, hvor meget man kan skabe, og hvor kreativ man kan være også uden tekst.
Alle vil komme til at instruere en lille devised scene.
Sidste tilmeldingsfrist er d. 5. januar 2025.
Kurset foregår i Odense på Teaterskolen Toppen.
Prisen er 800 kr.
Kurset indeholder:
- 6 timers undervisning om dagen fra 10-17 (inkl. frokostpause)
- Frokost
Skulle du have brug for at melde afbud, så kan dette ske med fuld refusion frem til d. 5. januar 2025. Herefter gives ikke refusion.
Advertisement
Where is it happening?
Teaterskolen Toppen, Slotsgade 18, 1, 5000 Odense C,Odense, DenmarkEvent Location & Nearby Stays: