Ida Wenøe & The Wondrous Sea + Samantha Whates - Dexter, Odense
Schedule
Sat Feb 08 2025 at 08:00 pm
UTC+01:00Location
Vindegade 65, 5000 Odense, Denmark | Odense, FY
Advertisement
Ida Wenøe er kendt som en fremragende og intens live performer, der tryllebinder sit publikum, uanset hvor hun spiller.Hun har skabt sit helt eget univers ved at sammenblande udenlandske forbilleder som Nick Drake, Sufjan Stevens og Leonard Cohen med sine danske rødder fra Carl Nielsen til Sebastian og tråde til engelsk folk.
Den prisvindende danske folk kunstner fejrer udgivelsen af sin tredje soloplade “Undersea” med en række koncerter med sit nye band “The Wondrous Sea”.
Sangene til albummet er skrevet og indspillet i to gamle, vindblæste sommerhuse ved Lønstrup og Venø Bugt, midt i den kraftfulde, nordvestjyske natur med havfugle, rådyr og fasaner som eneste selskab.��Optagelserne emmer af stilfærdigt nærvær og solidt håndværk, og lyden af havets brusen og den silende regn på ruden har fundet vej ind i musikken og understreger sammenhængen mellem sangene og den natur de er skabt i.
På albummet har Ida Wenøe omfavnet en mere akustisk og ren folk-lyd, men stadig med den kraft og kant i sangskrivning og tekster, som er blevet hendes varemærke.��Wenøe har selv skrevet, indspillet og produceret “Undersea” med smukke instrumentelle bidrag på violin og mandolin fra Hal Parfitt-Murray og Samantha Whates på tværfløjte og harmonier. Dennis Ahlgren (Tina Dickow, Teitur mfl.) har mixet, og islandske Sigurður Guðmundsson har mastereret.
Ida Wenøe – vokal, guitarer�
Hal Parfitt-Murray – violin, mandolin, viola da gamba og kor�
Samantha Whates – tværfløjte og kor�
Frederik Mensink – kontrabas
Ida Wenøes to forrige soloplader “Time of Ghosts” (2015) og “The Things We Don’t Know Yet” (2019) fik international anerkendelse og airplay på bla. BBC 6 Music, KEXP, Amazing Radio og DR, og hun har spillet hundredevis af koncerter over hele Europa og Nordamerika. I 2021 vandt hun en Danish Music Award som “Roots Artist of the Year”.
Special Guest: Samantha Whates
Med skotske rødder og genplantet i Londons muld i sine teenage år er Samantha Whates en kosmopolitisk kelter med lige dele beton og hedelandskab i sin musik.
Hendes sange kan tage udspring i alt fra små samtaler over frokostbordet over naturens små mirakler til fortællinger om knuste hjerter, der gradvist heler.
Alle afkroge af menneskelige oplevelser inddrages og leveres med Whates´ umiskendellge skotske accent i sange som spejler virkeligheden og dens eksistenser.
“Cannot be praised highly enough” Folk Radio UK
“The most beautiful album…” Bob Harris, BBC Radio 2
“I love her voice” Dolly Parton
Advertisement
Where is it happening?
Vindegade 65, 5000 Odense, Denmark, Vindegade 65, 5000 Odense C, Danmark,Odense, DenmarkEvent Location & Nearby Stays: