Meramieh - Palæstinensisk teater på Gellerup Art Factory
Schedule
Wed, 05 Mar, 2025 at 08:00 pm to Sat, 08 Mar, 2025 at 05:00 pm
UTC+01:00Location
Gellerup Art Factory | Arhus, AR
Advertisement
Det palæstinensiske teater Al-Harah Theater kommer til Gellerup med forestillingen Meramieh!En ældre mand og en ældre kvinde ser tilbage på deres liv, som blev evigt forandret, da de og en halv million andre palæstinensere blev fordrevet fra deres land.
I samarbejde med Det Danske Hus i Palæstina kommer det palæstinensiske teater Al Harah til Danmark med et historisk teaterstykke.
Forestillingen "Meramieh" tager udgangspunkt i interviews, der blev samlet til bogen "Living Memories", udgivet i 2017 i samarbejde mellem Al-Rowat for Studies & Research og Det Danske Hus i Palæstina. I bogen fortæller seks mennesker deres historie fra det, der i Mellemøsten kaldes Nakba, eller den Palæstinesiske Katastrofe i 1948, hvor over en halv million palæstinensere blev fordrevet fra deres hjemland.
I forestillingen ser en gammel mand og en gammel kvinde tilbage på deres liv. Liv, der blev forandret for evigt i 1948. De drømmer og længes tilbage til det land, de som børn blev forvist fra, imens de venter. Nogle gange håbefulde, og andre gange opgivende.
Længslen brænder i dem begge, ligesom salvien brænder på deres bål og sender deres tanker og minder tilbage til deres utilgængelige hjemland. "Meramieh" betyder salvie og ses som en helende urt i Palæstina - men er der sår så dybe, at de aldrig heler?
Forestillingen er skrevet og instrueret af Mirna Sakhleh og på scenen kan man opleve skuespillerne Rula Nassar og Nicola Zreineh. Forestillingen spiller på arabisk med dansk tekst på skærm.
Forestillinger:
Onsdag 5. marts kl 20
Torsdag 6. marts kl 20
Fredag 7. marts kl 20
Lørdag 8. marts kl 15
Meramieh er støttet af Statens Kunstfond, Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg og Sportgoodsfonden.
Advertisement
Where is it happening?
Gellerup Art Factory, Karen Blixens Boulevard 23D, 8220 Aarhus, Danmark,Brabrand, Arhus, DenmarkEvent Location & Nearby Stays: