Manual til mennesker - foredrag med Henrik Tingleff | Kolding
Schedule
Tue Jun 02 2026 at 07:00 pm to 09:00 pm
UTC+02:00Location
Væveriet | Kolding, VJ
Advertisement
Adfærdspsykolog, radiovært og forfatter Henrik Tingleff, holder luppen frem og forklarer dig hvorfor din nabo larmer meget mere end dig, hvorfor din kollega aldrig kan holde en aftale …og hvorfor vi alle sammen køber alt for dyr kaffe og croissanter! Du kan bl.a. se frem til fascinerende fakta, valid videnskab, hårrejsende hverdagseksempler og en underholdende quiz. Du forstår pludselig hvorfor ellers så kloge mennesker spærrer liggestole med håndklæder, eller lader den tomme toiletrulle hænge. Du får kort sagt en manual til mennesker, som du kan gøre brug af resten af livet - og grine af hele aftenen.
Det handler om en gammel hjerne…
Det moderne menneske er udstyret med en 120 millioner år gammel hjerne, der har holdt lukket i udviklingsafdelingen de sidste 2-300.000 år. Det får os til at træffe tåbelige beslutninger. På jobbet, i samfundet, når vi køber ind. Hør hvor og hvordan!
Det handler om flokdyret og dets onde fætter…
Mennesket er et flokdyr. Vi vil næsten gøre alt for at høre til – men vi er også egodyr, der vil gøre endnu mere for at skille os ud. Derfor opfører vi os fjollet, grænsende til det foruroligende. Hør hvordan og hvorfor det selvfølgelig ikke gælder for dig!
Det handler om at være et skridt foran!
Med din nye manual til mennesker i hånden er du klar til at møde hverdagen med en ny forståelse af menneskets natur. En klar fordel i en moderne, kompleks verden fyldt med … mennesker. Tag dine venner, veninder, kollegaer eller partner med. Det bliver humant, hårrejsende og humoristisk.
-----------------------------------------
PROGRAM
17:00 Ankomst for spisende gæster
17:15 Fællesspisning
18:15 Dørene åbner for øvrige gæster
19:00 Foredraget begynder
21:15 Tak for i aften
U-nummererede siddepladser.
Siddepladserne er opdelt i to sektioner:
Kategori A (forrest) og Kategori B (bagerst)
-----------------------------------------
FÆLLESSPISNING (tilkøb)
Kom og spis med før arrangementet.
Vi serverer fællesspisning som dele-mad ved bordene med minimum tre retter, så der er god tid til både at nyde maden og møde andre inden programmet går i gang.
Menuen varierer fra gang til gang og laves med fokus på gode råvarer. Har du allergener eller særlige kosthensyn, beder vi dig skrive det i forbindelse med købet.
Har du allerede billet, men mangler fællesspisning?
Du kan stadig nå at tilkøbe det her:
https://www.originaltalks.dk/events/henrik-tingleff-manual-til-mennesker-951/10973-kolding-2026-06-02
Pris: 250,- pr. person
Advertisement
Where is it happening?
Væveriet, Dalbygade 40D, 6000 Kolding, Danmark, Kolding, DenmarkEvent Location & Nearby Stays:
Know what’s Happening Next — before everyone else does.







