LIPS & Inspirationen v. Ringo og Frank
Schedule
Tue, 30 Sep, 2025 at 04:00 pm
UTC+02:00Location
Skrivekunstskolen | Arhus, AR
Advertisement
LAURA RINGO INVITERER TINA FRANK TIL OPLÆSNING OG SAMTALE!Hvilken slags litteratur læser forfatterne selv? Hvilke kollegaer er de selv inspireret af? Hvordan oplever de at være inspirerede og få idéer til sproget og temaet i deres bøger?
Med denne arrangementsrække vil vi både lytte til og tale om nogle af de bedste forfatteres bøger, men vi vil i endnu højere grad høre dem fortælle om hvordan bøgerne bliver til. Og forfatterne får mulighed for at tale med hinanden om deres bøger. Om hvordan de bliver inspireret af hinandens musikalitet, sætningsopbygning, dialoger, måder at beskrive et rum på, et menneske, et samfund!
Det er nogle gange abstrakt at tale om inspiration. Kommer det indefra? Udefra? Ovenfra? Vi har bedt forfatterne fortælle om hvilke forfatterskaber, de er inspireret af. Derfor får én forfatter selv lov at pege på en anden forfatter, som de er inspireret af i deres praksis, som vi så inviterer.
Laura Ringo:
F.1990 på Falster. Debuterede som forfatter med young adult-romanen Crememasterrefleksen i 2017. I 2019 fulgte ungdomsromanen Papirbryllup. For den modtog hun Blixenprisen 2019 i kategorien 'Årets young adult-udgivelse'. Papirbryllup blev også nomineret til Politikens Litteraturpris 2019.
I 2020 var Laura Ringo klar med sin første roman til voksne, Fødedygtig. I september 2021 fulgte den næste, Grundtvig er død. Hun er forfatter til Salsa-bøgerne, der er baseret på den kendte DR-serie om pigerne Uma, Kaya, Vic og Vigga. De første to udkom i 2023. Desuden har Laura Ringo skrevet bogen Vægten af et hjerte (2023), der som en del af Gyldendals Shakespeare genfortalt-serie er en genfortælling af Købmanden i Venedig.
Laura Ringo er lige nu aktuel med romanen Efter kort tids sygdom:
Nelly bor på Falster med sin kæreste, Troels, og har i ti år arbejdet som assistent hos Praktik Optik. Alt er stabilt og godt. Lige indtil den dag, Troels får konstateret tarmkræft.
Efter kort tids sygdom er Laura Ringos hidtil mest inderlige bog. Det er en tragikomisk roman om optikerbranchen, chefen fra helvede, kærlighed og angsten for at miste.
Læs mere om Ringos seneste bog her: https://alphaforlag.dk/boeger/efter-kort-tids-sygdom/
Tina Frank:
”Jeg er født i 1981 i New Delhi og opvokset i Vojens. Jeg har taget en HHX i Haderslev, gået på indremissionsk højskole, læst litteraturhistorie på Aarhus Universitet, har en bachelor i visuel kommunikation og er uddannet markedsførings¬økonom. Jeg har haft et reklamebureau, har skrevet lige siden jeg kunne og bor i dag i et stort rødt hus i Vejen. Jeg tror, at alle mennesker er fulde af fejl, og at de, der kan se deres egne, også er dem, der er sjovest at være sammen med. Som forfatter elsker jeg at skrive tekster, der udstiller mine egne mangler. Jeg ved ikke, om det betyder, at jeg er sjov at være sammen med, men det betyder, at jeg altid forsøger at skrive så ærligt som muligt.
Den 8. august 2025 udkom Hjemhav på Rebel with a cause. Året før var jeg så heldig at sende både Bornholm og mit skrig Jeg er hende ud i verden, og i 2023 blev min kritiske undersøgelse af forbrugerens og art directorens privilegier Indrømmelser udgivet. I 2022 udkom generations-fortællingen Alt det vi fejler, og i 2020 debuterede jeg med kortromanen Øjets anatomi.”
Læs mere om forfatterskabet her: https://tinafrank.dk/
Advertisement
Where is it happening?
Skrivekunstskolen, Kjeld Tolstrups Gade 3,Aarhus, Denmark, ArhusEvent Location & Nearby Stays: