Kursus: Klassisk Ridning med Mening v/ Joakim Løvgren
Schedule
Sat, 26 Sep, 2026 at 08:30 am to Sun, 27 Sep, 2026 at 04:00 pm
UTC+02:00Location
Stald Rygaard | Aalborg, NJ
Advertisement
Velkommen!Dette 2-dages kursus inviterer dig ind i den del af ridningen, hvor de små detaljer gør den store forskel. Hvor hver justering i sædet, hver nuance i kontakten og hver ændring i energi påvirker helheden i samarbejdet mellem hest og menneske 🐴✨
Vi har sat rammerne til et dybdegående og intensivt kursus med plads til kun 6 ekvipager, som hver modtager 2 daglige lektioner.
Med inspiration fra klassisk og akademisk dressur arbejder vi med ridning som et præcist håndværk og en levende dialog - ikke som en kamp om form eller kontrol.
Fokusset er på klar kommunikation, balance og lethed, hvor hesten får mulighed for at forstå, svare og bidrage aktivt i arbejdet.
Undervisningen tager udgangspunkt i:
🍀 Hvordan sædet påvirker hestens bevægelse og mentale tilstand
🍀 Hvordan kontakt og signaler kan forfines, så hjælperne bliver mindre, tydeligere og mere meningsfulde
🍀 Hvordan energi, intention og nærvær spiller en afgørende rolle i kvaliteten af samarbejdet
🍀 Hvordan klassiske principper kan bruges praktisk og respektfuldt - uanset hestens niveau!
Kurset henvender sig til ryttere og hestefolk, der ønsker at forstå ridningen indefra; og som er nysgerrige på, hvordan større harmoni ofte findes gennem mere præcision frem for mere kraft.
Du kan forvente undervisning, der:
👉 tager udgangspunkt i hestens perspektiv og individuelle forudsætninger
👉 giver konkrete redskaber til at forbedre kommunikation og samspil
👉 skaber rum for fordybelse, refleksion og faglig nysgerrighed
Dette kursus er for dig, der ikke bare vil ride mere; men bedre, klarere og med større mening.
HVEM ER JOAKIM?
Joakim Kohle Løvgren er grundlægger og underviser hos EquiAstra, hvor han sammen med sin kone Norah arbejder med heste og ryttere ud fra en dyb respekt for både hestens fysiske og mentale velvære. Hans tilgang bygger bro mellem historisk ridning, klassisk dressur og harmonisk hestehåndtering. Alt sammen med en stærk vægt på kommunikation, lethed og samarbejde frem for tvang.
Læs evt. mere om Joakims tilgang og baggrund her:
https://www.norahkohle.se/om-os/
INFORMATION & PRISER
📅 Dato: 26.-27. september
📍 Sted: Stald Rygaard; Lemvigvej 1, 9220 Aalborg Øst
Program:
Hver ekvipage modtager 2x 30 min. lektion i løbet af hver dag (formiddag og eftermiddag). Til frokost afholdes der teori hos Joakim i et emne udvalgt af deltagerne med hest med mulighed for spørgsmål.
Priser:
➡️ Plads med hest begge dag (ialt 4 lektioner a 30 min.): 3.000 kr./ekvipage
➡️ Opstaldning for begge dage:
- Luftefold: 300 kr. (medbring selv hegnmateriale til opsætning af folden)
- Luftefold og boks (inkl. strøelse/stråfoder): 500 kr. (medbring selv hegnmateriale til opsætning af folden)
👉 Det er muligt at ankomme med hest dagen før uden beregning!
➡️ Teorideltager/tilskuer: Overvær teori og undervisning
- Begge dage: 500 kr./pers.
- Lørdag eller søndag: 300 kr./pers./dag
Frokost: Det er muligt at tilkøbe varm hjemmelavet vegetarisk frokost for 60 kr./dag.
Overnatning: Det er muligt at overnatte på gæsteværelser på Stald Rygaard - kontakt arrangøren Ellen Sauer for mere info på [email protected]
TILMELDING
Send en mail til [email protected]: navn + adresse + e-mail + telefonnummer.
Din deltagelse er registreret ved indbetaling af beløbet 2000,- kr. i depositum, hvis du deltager med hest eller beløbet for din tilskuerplads (du modtager betalingsoplysninger i mailsvar til din tilmelding):
Oplys for- og efternavn ved overførsel og skriv 'Løvgren Kursus' ved/på indbetalingen: 'først til mølle'-princip blandt pladserne, så vent ikke for længe, hvis du ønsker at deltage i disse 2 lærerige dage.
SU: 1. juli
Din tilmelding er bindende og må forsøges videresolgt, hvis du bliver forhindret i at deltage.
Kun hvis instruktøren aflyser, findes der en løsning mht. refundering.
Program og detaljer bliver sendt ud på mail i god tid, inden kurset starter.
KONTAKT
Ellen Sauer: [email protected] // 40 13 00 68
Advertisement
Where is it happening?
Stald Rygaard, Lemvigvej 1, 9220 Aalborg Øst, Danmark, Aalborg, DenmarkEvent Location & Nearby Stays:
Know what’s Happening Next — before everyone else does.










