Kunstig Intelligens i Medierne 2024
Schedule
Tue Nov 19 2024 at 02:00 pm to 06:30 pm
UTC+01:00Location
Pressen, Politikens Hus | Copenhagen , SK
About this Event
Den fjerde udgave af Kunstig Intelligens i Medierne sætter fokus på de konkrete potentialer og problemer, som introduktionen af AI i medierne skaber lige nu. Samtidig sætter vi udviklingen i perspektiv og diskuterer mediernes rolle i fremtidens AI-drevne medieøkologi.
Siden #KIIM23 er der sket en markant udvikling i mediernes tilgang til kunstig intelligens. Mange har introduceret nye værktøjer på redaktionerne, hvilket giver et nyt og nuanceret perspektiv på AI’s muligheder og begrænsninger, drevet mindre af hype og mere af konkrete erfaringer. Derfor beder vi de danske medier, der er længst fremme, om at præsentere deres arbejde og dele deres erfaringer. Det står samtidig klart, at vi stadig er i begyndelsen af en udvikling, der – også uden hype – har potentiale til at forandre medierne i løbet af 2020'erne. Derfor diskuterer vi også det billede af fremtidens AI-drevne medieøkologi, der allerede nu tegner sig, samt mediernes rolle i en fremtid, hvor nyheder og andet indhold let kan formidles af både virksomheder og privatpersoner i flere modaliteter ved hjælp af AI.
Er du også interesseret i den rolle, kunstig intelligens kommer til at spille i fremtidens danske mediebranche? Så tag med til Kunstig Intelligens i Medierne i PRESSEN på Rådhuspladsen i København den 19. november kl. 14-17, med efterfølgende bar og networking med andre AI-praktikere og forskere.
Programmet for #KIIM24 opdateres løbende, så følg med her på eventsiden og LinkedIn, hvor opdateringer annonceres løbende frem mod d. 19/11.
Kunstig Intelligens i Medierne er et årligt event, der tager pulsen på brugen af AI i mediebranchen. #KIIM24 er not-for-profit og afholdes af PIN-teamet i JP/Politikens Hus, som siden sidste år er blevet til JPPOL AI. Selvom navnet er nyt, er både eventet og folkene bag det de samme. Det første Kunstig Intelligens i Medierne blev afholdt i Pressen i København den 25. november 2021.
Hvis du slet ikke kan vente, kan du se indlæg fra de tidligere udgaver af Kunstig Intelligens i Medierne på eventets YouTube-kanal 🦾
Where is it happening?
Pressen, Politikens Hus, 33 Vester Voldgade, Copenhagen , DenmarkEvent Location & Nearby Stays: