Kom i gang - AI-Vibe coding (ESP-modul + LED) / 2026-12-03 / MemberDay
Kursus-beskrivelse:
Vil du lære at bygge dine egne gadgets ved hjælp af de nyeste AI-værktøjer? På dette 3-timers kursus fokuserer vi på "Vibe coding", hvor vi bruger kunstig intelligens til at skrive koden, så vi kan fokusere på kreativiteten og hardwarens funktioner.
I løbet af aftenen vil jeg fortælle om mine egne erfaringer med AI-assisteret kodning af projekter på tværs af platforme som ESP32, Raspberry Pi og Windows. Kurset er tænkt som en praktisk "kom i gang-hjælp", hvor vi forhåbentlig ender med at få kodet en masse forskellige projekter.
Det praktiske projekt: Hver deltager udvikler kode, der afvikles på en ESP32-C3, som skal styre en LED-strip med 30 stk. WS2812B-LEDs. Vi gør måske brug af input via de capacitive pins (berøringsfølsomme kontakter) på ESP32-modulet for at skabe interaktion med lyset.
Og hvis du selv har forskellige sensorer, eller andre 3.3v eller 5v moduler, displays, encoders, eller andet, så tag det endelig med. Så ser vi hvad der sker !
- Jeg har også 10 stk. WiFi-fjernbetjeninger vi kan integrerer i koden og bruge til at styre diverse med.
Hardware og materialer: Jeg har indkøbt 20 komplette sæt, som benyttes under kurset. Der er mulighed for at købe et sæt med hjem til privat brug for 70 kr.
Et sæt består af:
- 1 stk. ESP32-C3 Super Mini
- 1 stk. ESP32-C3 Super Mini Expansion Board
- 1 meter LED-strip med 30 stk. WS2812B 5V IP30
- Kabel der forbinder LED-strip og Expansion Board
- USB-C kabel til at forbinde din computer med ESP-modulet
Det skal du selv medbringe: For at kunne deltage i den praktiske del, skal du medbringe din egen PC med følgende installeret og klargjort:
- Visual Studio Code (VS Code)
- Extension: PlatformIO
- GitHub Copilot (opret gerne et gratis trial-abonnement på forhånd)
Kom og lær hvordan man gør hardware-programmering hurtigere og mere tilgængeligt ved hjælp af AI.
Underviser: Bo
Sted: Tech
Where is it happening?
Event Location & Nearby Stays:



















