JuleFOLK på Klaverfabrikken
Schedule
Mon Dec 30 2024 at 05:30 pm
UTC+02:00Location
Klaverfabrikken | Hillerød, FR
Advertisement
_________________________________HVEM: Morten Alfred & Vingården m.fl.
HVAD: Folkemusik + åben scene - og årets sidste koncert på Klaverfabrikken
HVOR: Klaverfabrikken, midt i Hillerød
HVORNÅR: Mandag den 30. december kl. 16.30
PRIS: 150 kr. / 75 kr. for unge u. 26
______________________________
JuleFOLK med Morten Alfred & Vingården
Også i år bliver der helt særlig LilleNytårsAften-stemning på Klaverfabrikken, når vi inviterer til årets sidste koncert.
Der er nemlig igen lagt op til en hyggelig eftermiddag med god, gammeldags og helt ny og særdeles innovativ folkemusik og sang.
Som vanlig er det Klaverfabrikkens Husorkester, der starter koncerten, skarp fulgt af Morten Alfred Høirup, der er årets gæst i huset.
Dette bliver første set, og i andet set, efter en god pause, er der ”åben Scene”, og DU er velkommen til at give et nummer eller to.
Anden del spilles / synges helt akustisk, så der er ikke lyd og højtaler på, men kun din/jeres egen lyd…
Vi siger bare: rib guitaren, find fløjten, saml saxen, hent harmonikaen, vis violinen, bring bratchen, syng med og uden omkvæd gode sange fra nutiden og nærmeste omegn.
Der vil være kaffe, te, øl, vin og vand, lidt snacks og megen snak.
Det er også denne aften, vi løfter mere af sløret for forårets koncerter.
Lidt mere om Morten Alfred Høirup:
Morten er komponist, guitarist og sanger og bor i en lejlighed nær en af Frederiksbergs smukke gamle parker.
“Mit liv drejer sig om fortællingen og musikken, den traditionelle, men ikke mindst den nykomponerede musik, og det er i samtalen med publikum at jeg oplever musikkens styrke.
Hvor end i verden jeg spiller, så møder jeg et publikum som fra deres eget liv kender og genkender de sorger, glæder og livskampe, som ligger til grund for den musik vi spiller, og de sange vi synger.
Det er fantastisk livsbekræftende, og det giver i høj grad mening, at spille sine egne kompositioner i Danmark, Japan eller Bulgarien, og opleve at publikum tager imod og favner musikken, og sender masser af positiv energi tilbage!
Morten Alfred er kendt og respekteret på den danske og internationale folkemusikscene som en dynamisk, nyskabende og dybt original guitarist, sanger og komponist.
Morten Alfred har i årenes løb indspillet en lang række albums med forskellige bands, og har modtaget ikke mindre end ti Danish Music Awards, her i blandt en Danish Music Award i kategorien “Årets Ærespris”, for sit mangeårige engagement på den danske roots- og folkemusikscene.
I 2016 modtog han, sammen med trioen Gangspil en Danish Music Award i kategorien “Årets Danske Traditionspris”.
Morten Alfred er vokset op i en musikalsk familie. Faderen, Fin Alfred Larsen, er folkesanger, musiker og traditionsbærer, og allerede som teenager begyndte Morten at spille i sin fars efterspurgte bryllupsorkester.
I de følgende år optrådte han i store dele af verden med bl.a. den internationale trio, American Café Orchestra, den danske duo, Haugaard & Høirup (1998 – 2008), i folk/world bandet Himmerland (2010 – 2015), og i trioen Gangspil (2012 – 2017).
I øjeblikket spiller Morten Alfred bl.a. sin egen musik i bandet Morten Alfred & Vingården, med hvem han i 2023 udgav EPen Druer/Grapes.
I forsommeren 2022 udgav han Ingela’s Waltz – 25 New Danish Folk Melodies, en nodesamling med hans egne melodier inklusiv forslag til akkorder og historier om et liv som rejsende i musik.
Denne eftermiddag spiller han solo, dette efter lidt venlig overtalelse og et løfte om god stemning og efterklang.
Vi glæder os til at byde Morten Alfred velkommen på årets JuleFOLK
Praktisk
Koncerten begynder kl. 16.30.
Dørene åbner 30 minutter før.
Vi sidder i "Buddhas Jazzklub".
Pris: 150 kr. / 75 kr. for unge u. 26.
Advertisement
Where is it happening?
Klaverfabrikken, Hillerød, DenmarkEvent Location & Nearby Stays: