Hvor langt vil du gå?┃vin, vandring og bogsignering

Schedule

Tue Sep 22 2026 at 07:00 pm to 09:00 pm

UTC+02:00
Location

Møllegade 7, 2200 København N, Danmark | Copenhagen , SK

Advertisement
Tirsdag d. 22. september kl. 19–21 inviterer Frederik Christensen og Dorthe Carlsen til en aften på LiteraturHaus om vandring, livskriser, tvivl, retning og mødet på tværs af generationer.
Frederik og Dorthe har begge gået mere end 3.500 km fra henholdsvis Nordsjælland til Santiago de Compostela og Viborg til Rom. Nu har de skrevet bogen "Hvor langt vil du gå?" sammen.
På aftenen fortæller de om deres vandringer, om hvorfor de tog afsted, hvad der sker med krop og tanker når man går dag efter dag, og om hvordan to mennesker med mere end 40 års aldersforskel kan opdage, at de faktisk har noget at lære af hinanden.
*Program*
19.00 – Dørene åbner og baren åbner
19.15 – Foredrag: Hvor langt vil du gå?
20.15 – Samtale og spørgsmål fra salen
20.30 – Bogsignering, bogsalg og hyggeligt samvær
21.00 – Tak for i aften
🎟️ Entré: 50 kr. (Se billetlink)
🍷 Mulighed for køb af drikkevarer i baren
📍 LiteraturHaus - Møllegade 7, København N
*Historien bag bogen*
En 25-årig mand sender en mail til en komplet fremmed kvinde på 65, hvis annonce han har fundet i Kristeligt Dagblad.
Frederik er netop vendt hjem fra sin 3.600 km lange pilgrimsvandring, da han læser, at Dorthe har gået en lige så lang vandring fra Viborg til Rom.
”Har du lyst til at mødes til en kop kaffe og udveksle erfaringer?” skriver Frederik.
En time senere lander svaret: ”Ja da, jeg giver kaffe. Jeg bor i Humlebæk.”
Det viser sig, at Dorthe bor ti minutter væk – på gåben, vel at mærke.
Kaffen bliver skænket, og de begynder at snakke som vandrere gør: rygsække, sko og kilometer. Men da den anden kop kaffe bliver hældt op, ændrer samtalen karakter. Hvorfor tog du egentlig afsted? Fandt du ro? Hvordan var det at være alene? Og blev du bange?
På trods af mere end 40 års aldersforskel opdager de, at de har mere til fælles, end de havde forestillet sig. Begge brugte de vandringen til at komme igennem en svær overgang i livet – og den samtale blev begyndelsen på en bog.

Vi håber, du har lyst til at komme. ❤️
Advertisement

Where is it happening?

Møllegade 7, 2200 København N, Danmark, Møllegade 7, 2200 København N, Danmark, Copenhagen , Denmark

Event Location & Nearby Stays:

Know what’s Happening Next — before everyone else does.
Frederiks Fodf\u00e6ste - en vandring ind i livet
Host or PublisherFrederiks Fodfæste - en vandring ind i livet

Ask AI if this event suits you