Hvor er mormor nu?
Velkommen til et arrangement, hvor vi tør tale om døden og de følelser og spørgsmål, der følger med, når vi mister dem, vi elsker. Vi mødes i sognehuset, hvor vi er kreative sammen og spiser aftensmad, inden vi afslutter med en samling i kirken med sang, fortælling og lystænding. Kathrine Kofod og Pia Øland samler det hele til et enkelt og nærværende arrangement i børnehøjde, og børnekoret vil også synge for os. Undervejs vil der være mulighed for at tænde lys for én, man har mistet eller tænker på.
Program(ca.-tider):
16.15: Drop-in; her er der mulighed for at dekorere sin egen lysestage eller lave fine sommerfugle. I kommer bare, når det bedst passer, og kan I ikke nå at være med til det kreative, så er det også helt okay.
17.15: Vi spiser sammen
17.45: Vi går i kirken til fortælling og sang
18.15: Vi siger tak for i dag
Det koster 40 kr. for voksne for spisning, gratis for børn.
Tilmelding på mail til: [email protected] eller via qr-kode
Where is it happening?
Event Location & Nearby Stays:



















