Freak Heat Waves (CA) + DJ: Minais B // Loppen
Schedule
Wed Nov 06 2024 at 08:30 pm
UTC+01:00Location
Sydområdet 4B, 1. sal, 1440 Christiania, Denmark | Copenhagen , SK
Advertisement
Freak Heat Waves har levet i bedste velgående i deres bizarro-pop univers de sidste 13 år. Duoen trækker alt godt fra post-punk, techno og ambient med ind i en hjemmerørte DIY-lyd, der ikke kender nogen grænser, når det kommer til genrer eller konventioner. Kom med til en freaky og finurlig aften på Loppen den 6. november!▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 125 kr. (inkl. gebyr)
Forsalg: https://bit.ly/3WzAS6C
Døre: 20.30 // Koncertstart: 21.30
https://loppen.dk/kalender/freak-heat-waves
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Siden udgivelsen af deres selvtitlede debut i 2012 har canadiske Freak Heat Waves været en musikalsk force under evig udvikling. Canadierne har konsekvent begivet sig ud på nye musikalske rejser, der nægter at lade sig kategorisere.
Toronto-duoen, der består af Steve Lind og Thomas Di Ninno har på deres 5 udgivelser formået at binde alverdens genre ind i deres bizarro-pop univers: post-punk, shoegaze, dub, goth, Detroit techno, Japanese synth pop, German prog. Luk øjnene og drej lykkehjulet, og det vil lande på alt fra Gary Numan til Can, fra Ariel Pink til Seefeel eller Brian Eno.
Deres seneste LP, 'Mondo Tempo' (2023) landede på utallige årslister og i hjertet på mange anmeldere. Pladen er en smagfuld platté af dancehall, grooves, ambient-lydlandskaber, trance mantraer og bløde midi-synths - en kraftfuld cocktail, der sømløst blander elementer af post-punk, psych, dub, ambient, house og techno.
Gruppens visuelle æstetik har samme særegne DIY-karakter som musik, med aparte hjemmevideoer og surrealistiske tegneserier, der fint formidle gruppens originale underlighed for øjet - en visuel æstetik, der også tit følger med i deres live shows.
Kom og oplev et uforudsigeligt og spændende band på Loppen den 6. november!
MINAIS B
Minais B er den københavnske komponist og producer Villads Klints alias. Han er kendt for at væve kontrastfulde musiske idéer sammen til eventyrlige historier og arbejder i mange formater, der inkluderer alt fra lydinstallationer, performances, albums til soundtracks. Klint er en etableret del af den københavnske undergrundsscene for eksperimenterende musik, hvor han blandt andet har samarbejdet med artister som Astrid Sonne og Francesca Buratelli, samt driver pladeselskabet Anyines.
Advertisement
Where is it happening?
Sydområdet 4B, 1. sal, 1440 Christiania, Denmark, Prinsessegade 47, 1422 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , DenmarkEvent Location & Nearby Stays: