COPENHELL Metal Cruise 2025 - UDSOLGT!

Schedule

Fri, 24 Oct, 2025 at 03:00 pm to Sun, 26 Oct, 2025 at 11:00 am

UTC+02:00

Location

Go Nordic Cruiseline Danmark | Copenhagen , SK

Advertisement
LOK, SIAMESE, CASTLE RAT, AFSKY, LLNN, INHUMAN NATURE, GUTTURAL DISGORGE, HÅNDGEMENG, SPEEDSLUT og OPENHELL melder klar til sort sejlads! Billetsalget er i gang nu!

Det ottende COPENHELL Metal Cruise finder sted på det velkendte skib Nordic Crown i en flot og fornyet udgave med en ny ejer bag roret. Sejlturen bliver som sædvanlig fyldt med underholdning af højeste karat og suveræn COPENHELL-stemning.

Ud over rock- og metalkoncerter på skibets scener kan du besøge den bedste flydende bodega, Den Synkende Skude, få et permanent minde med hjem hos vores søstærke tatovører, deltage i fællessang med vores syngende sømænd, forsøge at slippe ud af et escape room, pleje tømmermændene i vores hyggelige brætspilsalon og meget mere!

Sæt et kæmpestort kryds i efterårskalenderen allerede nu, hiv fat i dine bedste besætningsmedlemmer, og tag dem med om bord, når vi kaster fortøjningerne den 24. oktober.

Fuldt musikprogram:

LOK
Göteborg-bandet LOK havde spillet deres højhastighedshardcore på store scener overalt i Norden frem til bandets opløsning i 2002. Efter genoplivningen af gruppen i 2019 i forbindelse med 20-års jubilæet for deres debutalbum har de buldret derudaf med gnistrende livekoncerter i ét langt og stærkt comeback. Vi kan glæde os til at opleve lyden af afmagt og vrede med slagkraftige svenske tekster, når bandet viser os, hvorfor de regnes for et af de allerbedste hardcorebands hinsidan.
SIAMESE
SIAMESE spiller melodisk metal, der balancerer det tunge og det smukke, og bandet har med stor global rækkevide slået sig fast som et af Danmarks stærkeste eksportnavne inden for moderne metal. Musikken er en medrivende sammensmeltning af storladne hooks, elektroniske elementer og buldrende riffs – og deres liveoptræder er kendt for at være følelsesladede og intense. Dette band beviser, at metal kan være både brutalt og smukt, følsomt og eksplosivt – og få publikum til at synge med lige fra allerførste omkvæd.
CASTLE RAT
Brooklyn-bandet CASTLE RAT spiller doom metal, der er gennemsyret af fantasystemning. Riley Pinkerton, The Rat Queen, er draget ud for at udvide og forsvare riget mod deres ærkenemesis, The Rat Reaperess – og det gør hun i selskab med The Count, The Plague Doctor og The Druid. Herlig musik for alle fans af både klassisk fantasy og metal, lige fra Frazetta til Sabbath!
AFSKY
AFSKY er med rødder dybt plantet i 90’ernes black metal-tradition og grene, der strækker sig mod både folkemusik og mørk poesi, en smuk forening af det brutale og det melankolske. Musikken er lige dele atmosfærisk og nådesløs. Skrig, spoken word og melodisk tyngde blandes i en klagesang – et råb fra den indre afgrund – der giver genlyd langt ud over genrens grænser

LLNN
Denne gevækst på Københavns sorte hjerte er ikke bare et band – det er en sonisk kataklysme! LLNN’s lyd kombinerer apokalyptisk sludge, fortættede sci-fi-lydlandskaber og filmisk industrial-kaos i musik, der føles mindre som en koncert og mere, som om verden går under i slowmotion rundt omkring os. Tænk smuldrende byer, kosmisk horror og eksistentiel angst kombineret med seismiske trommer, iskolde riffs og synthflader, der lyder som skrigene fra døende stjerner.

INHUMAN NATURE
Engelske INHUMAN NATURE har hærget løs i et halvt årti med deres vilde crossover-smeltedigel af hardcore, crust, dødsmetal og doom. Bandet er noget af det mest sprængfarlige, der er kommet ud af den britiske undergrund i den seneste tid, med benhårde riffs, hæsblæsende soloer og en attitude, der emmer af både Slayer og Motörhead. Musikken er et rendyrket dommedagssoundtrack, der giver blodsmag i munden: Der er ingen tvivl om, at verden går under, men derfor kan det jo godt lyde hamrende godt imens!
GUTTURAL DISGORGE
Den nye teenagekvartet GUTTURAL DISGORGE spiller brutal slam death metal, og de har lige siden starten i 2023 gået direkte efter at indtage en prominent plads på Danmarks ekstremmetalscene. Bandet blæste publikum bagover på januars When COPENHELL Freezes Over – og vi håber bare, at Oslobådens skrog kan holde til afstraffelsen i oktober!
HÅNDGEMENG
HÅNDGEMENG består af fem forbandede fyre, der er forvist fra helvedes dyb, og stinker af svovl og billig øl – og som spiller for at underholde djævelen selv! Glæd dig til deres energiske, rifftunge og hardcore-stænkede doom’n’roll, som er både tung, psykedelisk og helvede stemningsfuld.
SPEEDSLUT
Det runger stadig i den aalborgensiske undergrund, efter at kvartetten SPEEDSLUT tromlede ud i verden båret frem af heftig speed metal-vildskab. Bandets oprørske musik er en lynkile af fart og kraft med elektriske riffs og tordende trommer, og deres livekoncerter sender kaskader af adrenalin rundt i kroppen. Det er lyden af en sort nat på motorvejen med et smadret speedometer og bremserne sat ud af kraft. Spænd hjelmen, for det her kommer til at gå stærkt!

OPENHELL
OPENHELL er hvert år et af de faste hovednavne i COPENHELLs Biergarten-telt, som er kendt og berygtet for legendarisk vilde fester. Bandet tager hvert år Oslo-båden med storm med deres fænomenale live-metalkaraoke, og de giver igen i år publikum mulighed for at udleve drømmen om at blive rockstjerne!
---
Underholdning om bord:
Tuborg Bodega – Den synkende skude
Vores alle sammes elskede maritime bodega er tilbage! I tæt samarbejde med Tuborg deler vi de ikoniske og unikke Metal Cruise-flasker ud til vores yndlingspublikum – skål!
---
Bingo
Alle kender det, alle har prøvet det – og det er nu, I skal begynde at træne de hurtige hænder til årets bingo til vands! Vi har sat en suveræn bankovært på opgaven til styre slagets gang, og vi lover højt humør og gode præmier!
Der er begrænset antal pladser – tilmelding er efter først til mølle-princippet.
---
De Syngende Sømænd
De Syngende Sømænd er endnu engang med på COPENHELL Metal Cruise og spreder stemning med danske sømandssange om bord på skibet. De kommer med den gode stemning og skaber højt humør og fællessang med smittende glæde.
---
Needles and Nails
Glemte du at sætte kløerne i stand, før helvede brød løs? Bare rolig – vi fikser det med lak og stickers, så du er klar til at flashe hornene med stil! Trænger du til en pause fra moshpits og headbanging? Så sving forbi til NADA – en blid form for akupunktur, der giver ro i sindet, balance i kroppen og ny energi til næste koncert!
---
Brætspil
Kig forbi vores hyggelige Metal Cruise-brætspilssalon lørdag formiddag og eftermiddag, hvor I kan hygge jer med spil i alle afskygninger, mens I lader batterierne op til aftenens koncerter. Bemærk, at brætspillene i år er flyttet fra dæk 11 til Anker Pub på dæk 8.
---
The Container Barber
The Container Barber kører saksen skarpt på årets Metal Cruise – kig forbi til en gratis barbering eller en effektiv næsehårs-voks, så du kan rocke cruiset med stil!

---
COPENHELLBOUND
Oplev COPENHELLBOUND live på Metal Cruise! Træd ind i en interaktiv verden, hvor et mystisk band og uventede dæmoner truer cruiset – og det er op til dig og dine medrejsende at redde dagen med alt fra krykker og pigbælter til masser af fadøl.
COPENHELLBOUND er et specialbind i Skæbnekrøniker-serien – en bogserie, hvor det er dig, der er helten. Med dine valg skaber du historien, og med en blyant og en håndfuld terninger kan du kaste dig ud i en festivaloplevelse til søs, du sent vil glemme.
---
Brooklyn Brewery Metal Bio
Oplev biografen til vands – med kortfilm fra metallens verden på det store lærred. Brooklyn Brewery sørger for stemningen: Iskolde Brooklyn Special Effects, sprøde popcorn og en pause fra koncerterne – men stadig 100% metal!
---
Tattoo Salon
Ønsker du at forevige årets Metal Cruise-sejltur? Så frygt ej! I år har vi fået de tre superskarpe og søstærke tatovører Nichlas, Mickey og Peter, der til dagligt arbejder i Shady Ink, med om bord. De vil sidde klar til walk-ins med diverse flashes, designs og tegninger. Tidsbestilling er ikke nødvendig, så kig forbi, få en snak med dem, og få lavet en fed tatovering til en skarp pris.
Betaling foregår med Mobilepay, bankoverførsel eller kontant.
Instagram:
@mickeythorsted
@nickdicktattoo
@peteralthoff
---
Bandmerchandise
De forskellige bands har taget merchandise med om bord – kig forbi, find dine favoritter, og støt dem på Metal Cruise.
---
COPENHELL-merchandise
Vi byder alle velkommen til vores COPENHELL-butik, hvor I kan gå om bord i COPENHELL-merchandise og købe årets Metal Cruise-merchandise!
---
Escape Room : Den forsvundne diamant
I nattens mulm og mørke har Baronesse Elvira Gravenlund mistet sin uerstattelige diamant, mens skibet var på åbent hav. Sagnene fortæller, at ”Havets Øje”, som stenen kaldes, rummer hemmeligheder, der er dybere end havets bund, og at den bringer sin ejer både rigdom og ulykke.
Alle tegn peger på, at tyven er den mystiske skibspassager Hr. Sortemose – en mand med en blakket fortid, der altid dukker op, hvor skyggerne er tungest. Men uden beviser er skibets kaptajn bundet på hænder og fødder og kan ikke gribe ind.
Derfor hviler ansvaret nu på dig og dine detektivkolleger: I må snige jer ind i Hr. Sortemoses kahyt, knække koden til hans pengeskab og finde den forsvundne diamant, før skibet lægger til kaj, og baronessen mister den for evigt.
Den forsvundne diamant er et sjovt og hurtigt mini-escape room for op til 4 spillere, hvor I sammen skal løse kryptiske hovedbrud for at finde den legendariske diamant i tyvens pengeskab, inden han vender tilbage til kahytten.
Man kan kun deltage via tilmeldning, som foregår på dæk 10 mellem 13:00 og 14:30. Første hold er fra kl. 15:00, og sidste er kl. 20:00 begge dage.

---
Oslo / Besøg Kniven
Kniven i Oslo – hvor festen starter, før bølgerne kalder!
Når vi rammer Oslo på Metal Cruise, ved vi præcis, hvor vi skal hen – Kniven! Her står vores gode venner fra Tons of Rock klar til at skrue op for stemningen og levere den helt rigtige dosis rå energi, kolde øl og tung musik, inden vi igen sætter kurs mod København.
Du finder Kniven på Møllergata 32, 0179 Oslo – kun 20 hurtige minutters gang fra havnen. De holder åbent allerede fra kl. 11:00, så der er rig mulighed for at varme op, før vi sejler.
Vi ses på Kniven – og på dækket bagefter!

Advertisement

Where is it happening?

Go Nordic Cruiseline Danmark, Dampfærgevej 30, 2100 København Ø, Danmark, Copenhagen , Denmark

Event Location & Nearby Stays:

Icon
Know what’s Happening Next — before everyone else does.
COPENHELL

Host or Publisher COPENHELL

Ask AI if this event suits you:

Discover More Events in Copenhagen

Ganavya | Hotel Cecil, K\u00f8benhavn
Sun, 26 Oct at 08:00 pm Ganavya | Hotel Cecil, København

Hotel Cecil

MUSIC ENTERTAINMENT
Dragos in COPENHAGEN | 26.10.2025| - SOURCE OF SADNESS TOUR + Crowd Work
Sun, 26 Oct at 08:00 pm Dragos in COPENHAGEN | 26.10.2025| - SOURCE OF SADNESS TOUR + Crowd Work

Det Ny Teater

COMEDY ENTERTAINMENT
49 Winchester, Wyatt Flores in K\u00f8benhavn V
Sun, 26 Oct at 08:00 pm 49 Winchester, Wyatt Flores in København V

VEGA - Musikkens Hus, Store VEGA

Sun, 26 Oct at 09:00 pm Dreamers + Q&A // MIX CPH 2025

Cinemateket

Trommer og dans for b\u00f8rn  \ud83e\ude98\ud83d\udd06\ud83e\udd8b
Mon, 27 Oct at 03:30 pm Trommer og dans for børn 🪘🔆🦋

Vognmandsmarken 69, Copenhagen

Organizing Drinks - Manilla og de unge rappere
Mon, 27 Oct at 04:00 pm Organizing Drinks - Manilla og de unge rappere

Ungdommens Demokratihus

STORYTELLING
D\u00d8D OG HYGGE I DE GAMLES BY. Gammelfestivalen III
Mon, 27 Oct at 05:00 pm DØD OG HYGGE I DE GAMLES BY. Gammelfestivalen III

De Gamles By

CONCERTS ENTERTAINMENT
D\u00d8D OG HYGGE I DE GAMLES BY. Gammelfestivalen III
Fri, 24 Oct at 10:30 am DØD OG HYGGE I DE GAMLES BY. Gammelfestivalen III

De Gamles By

CONCERTS ENTERTAINMENT
COPENHELL Metal Cruise 2025 - UDSOLGT!
Fri, 24 Oct at 03:00 pm COPENHELL Metal Cruise 2025 - UDSOLGT!

Go Nordic Cruiseline Danmark

MUSIC ENTERTAINMENT
Sat, 25 Oct at 08:00 pm Ethel Cain in København

VEGA

CONCERTS MUSIC
Mary Harp \/ Elcay \/ Redline Warriors \/ Vincent\u2019s Older Sister \/ Dirty Plates
Sat, 25 Oct at 10:00 pm Mary Harp / Elcay / Redline Warriors / Vincent’s Older Sister / Dirty Plates

Kronprinsessegade 54, 1306 Copenhagen, Denmark

WORKSHOPS MUSIC
Kastellets f\u00f8dselsdag
Sun, 26 Oct at 10:00 am Kastellets fødselsdag

Kastellet i København

CONCERTS
D\u00d8D OG HYGGE I DE GAMLES BY. Gammelfestivalen III
Sun, 26 Oct at 12:00 pm DØD OG HYGGE I DE GAMLES BY. Gammelfestivalen III

De Gamles By

CONCERTS ENTERTAINMENT
Mozarts Requiem \u00b7 Sankt Johannes Kirke
Sun, 26 Oct at 04:00 pm Mozarts Requiem · Sankt Johannes Kirke

Sankt Johannes Kirke, Blegdamsvej 1A, 2200 København N

Skumringskoncert i Marmorkirken
Sun, 26 Oct at 04:30 pm Skumringskoncert i Marmorkirken

Marmorkirken

CONCERTS
The Klezmatics (US)
Sun, 26 Oct at 05:00 pm The Klezmatics (US)

Krystalgade 12, 1172, København K, Hovedstaden

MUSIC ENTERTAINMENT
Jadu Heart [Special Guest: TV] - VEGA
Sun, 26 Oct at 07:00 pm Jadu Heart [Special Guest: TV] - VEGA

Enghavevej 40, 1674 Copenhagen, Denmark

MUSIC ENTERTAINMENT
49 Winchester [Support: Wyatt Flores] \/\/ Store VEGA \/\/ 26. oktober 2025
Sun, 26 Oct at 07:00 pm 49 Winchester [Support: Wyatt Flores] // Store VEGA // 26. oktober 2025

VEGA

MUSIC ENTERTAINMENT
Cph Listening Room Feat: Filippa Lyck
Sun, 26 Oct at 07:00 pm Cph Listening Room Feat: Filippa Lyck

Cph Listening Room

MUSIC ENTERTAINMENT

What's Happening Next in Copenhagen ?

Discover Copenhagen Events