Christian "Kedde" Arendt - kendt fra Malurt Band // Abzalon

Schedule

Sat, 12 Sep, 2026 at 08:00 pm

UTC+02:00
Location

AbZalon Event Factory | Aalborg, NJ

Advertisement
Vi åbner kl 19.00
Entré Kr 175,- (+gebyr) og billetten finder I her;
https://event-link.dk/arrangement/60426/
LEGENDARISK MALURT-GUITARIST UDGIVER DEBUTALBUM I EGET NAVN

Den 68-årige guitarist Christian Arendt udgav den 19. september 2025 albummet “Tankestreger” med musik, han selv har skrevet til nye tekster, han har fået af barndomsvennen Michael Falch.
10 år før udtrykket crowdsurfing overhovedet var opfundet, blev guitaristen Christian Arendt båret rundt af publikum i hallerne under sine guitarsoloer ved de intense koncerter med MALURT med Tønder-vennen Michael Falch som frontmand. Det var i de tidlige 80’ere, hvor MALURT repræsenterede den ægte rock’n’roll i dansk rock, og Christian “Kedde” Arendt, (kaldet “præstens uvorne søn fra Tønder”) fik dengang endnu et kælenavn i musikerkredse: “Den danske Keith Richards” med henvisning til den ikoniske Rolling Stone-guitarist.
I 2022 blev MALURT gendannet og drog på en triumferende sidste turné med live-albummet fra K.B. Hallen “Sidste Skrig” som definitivt punktum, og selv om Christian Arendt ikke længere crowdsurfede, var der stadig maksimal intensitet i hans gnistrende spil og sceneoptræden.
Nu realiserer han langt om længe en livsdrøm og udgiver sit første album i eget navn, en LP med 11 numre. Med abstinenser efter de mange MALURT-shows i 2022 spurgte han sin gamle Tønder-ven, Michael Falch, om han mon kunne skrive nogle tekster til den musik, han arbejdede på. Falch rykkede øjeblikkeligt ud.
Arendt og Falch var som teenagere et noget berygtet makkerpar i Tønder. “Byens skræk”, blev de kaldt, med Arendt som præstens uvorne søn og Falch den langhårede, utilpassede tilflytter. De dannede en duo, som de allerede som 15-16-årige spillede med rundt omkring i det sønderjyske.
Siden hjalp Arendt sin ven med at danne MALURT og skrev musikken til Falchens tekst, “Stormsoldater”, til det første MALURT-album, “Kold Krig” i 1980. Christian Arendt trak sig ud for at hellige sig Odense-bandet Outskirts, men da Falch i 1982 bad ham genindtræde til indspilningen af “Mød mig i Mørket” og albummet “Black-Out”, var han tilbage i MALURT igen.

I 2026 drager Christian Arendt med sit rockband i ryggen ud på sin første turné i eget navn. Det bliver en oplevelse af et klassisk, kantet rockband båret af old school dyder og en rå sound, der har mindelser om salige Lou Reed og Johnny Cash. Arendt vil også give sine versioner af nogle af de mange MALURT-numre, han i sin tid var dybt involveret i, og hans koncerter vil også vise mere poetiske, humoristiske og elskelige sider af vildmanden fra MALURT. Han vil givetvis krydre sin optræden med saftige røverhistorier fra hans og Michael Falchs ungdom og de vilde tider i MALURT.
Arendts sange er vidneudsagn fra en erfaren herre, der har oplevet det meste og set lidt af hvert. Hans rustne fortællerstemme er nærmest en historie i sig selv i al sin uprætentiøse ægthed i disse sange, der giver afkald på ydre ramasjang og eftertænksomt søger ind i tilværelsens dybeste spørgsmål.
Det er en debut i en sen alder, men “Tankestreger” er et stærkt vidnesbyrd fra en af de markante sidemen i dansk rock. I disse sange er det, som om Christian Arendt mellem linjerne siger:
“Tag et tip fra én, der selv har været der…”

CHRISTIAN ARENDT
TANKESTREGER
Produceret af Gabriel Jacobsen
Musik af Christian Arendt / Tekst af Michael Ehlert Falch

Indspillet & mixet i Bjerrehave 1870 Studio, Gjern af Gabriel Jacobsen
Mastering af Björn Engelmann, The Cutting Room, Stockholm

Foto: Martin Bubandt
Artwork: Lasse Høgh Studio

Vokal, guitar, tangenter, bas: Christian Arendt
Trommer, keyboards: Gabriel Jacobsen
Advertisement

Where is it happening?

AbZalon Event Factory, Absalonsgade 26, 9000 Aalborg, Danmark, Aalborg, Denmark

Event Location & Nearby Stays:

Know what’s Happening Next — before everyone else does.
AbZalon Event Factory
Host or PublisherAbZalon Event Factory

Ask AI if this event suits you