Aarhus - Sammen mod racisme - paneldebat
Schedule
Sat Mar 21 2026 at 11:30 am to 01:30 pm
UTC+01:00Location
Folkestedet, Carl Blochsgade 28, 8000 Aarhus C | Arhus, AR
Advertisement
SAMMEN MOD RACISME - PANELDEBAT - KL. 11.30-13.30Hvordan kommer diskrimination og racisme til udtryk, og hvad kan vi sammen gøre for at stoppe forskelsbehandling.
Paneldeltagere:
Nikolaj Wolter - bestyrelsesmedlem i 3F-Ungdom
Maria Temponeras - folketingskandidat for Enhedslisten
Elsebeth Frederiksen - Almen Modstand i Aarhus
Metin Lindved Aydin - byrådsmedlem i Aarhus for Radikale Venstre
Flere er på vej :-)
GRUNDLAG:
Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination opfordrer til, at der i Danmark organiseres møder, aktioner eller demonstrationer i flest mulige byder d. 21. marts 2026 for at markere FN´s Internationale dag mod Racisme.
Racisme og diskrimination er et globalt problem. Den yderste højrefløj og fascismen er i offensiven med krav om re-migration samt ophævelse af de internationale menneskerettigheder og konventioner.
Også i Danmark har vi oplevet en markant højredrejning på Christiansborg og en racistisk diskurs, som især er vendt mod medborgere med såkaldt ikke vestlig baggrund.
Den racistiske diskurs i sig selv dehumaniserer og ydmyger både det enkelte individ og hele grupper af minoriteter. Racismen splitter os, gør os bange for hinanden og skaber unødig utryghed i hverdagen. Vi må arbejde for mangfoldige og multikulturelle fællesskaber, hvor vi bor, arbejder og går i skole. Fællesskaber som bygger på sammenhold, solidaritet og lige rettigheder for alle.
Den racistiske diskurs afspejles i diverse tiltag og lovgivning, som f eks.:
- ”ghettolovgivningen”, der for nyligt er blevet vurderet som diskriminerende ved EU-domstolen
- revurdering af førtidspension til personer med minoritetsbaggrund
- skævvredet kontanthjælpsreform, der især rammer folk med minoritetsbaggrund
- den nationale handleplan mod racisme, der ikke med et eneste ord nævner den tiltagende islamofobi
Migrantarbejdere behandles dårligt, viser en stor undersøgelse, som Fagbevægelsens Hovedorganisation har fået lavet. Fagbevægelsen er nøglen til at sikre lige rettigheder og muligheder for alle i samfundet gennem organisering, solidaritet og kollektive overenskomster.
Midlertidigt ophold, hurtig hjemsendelse eller utålelige ophold på “udrejsecentrene”. Det er hvad Danmark tilbyder flygtninge og asylansøgere. Det er en umenneskelig tilstand at være i. Det er også helt unødvendigt. Vi har plads og brug for alle
Når vi markerer FN's internationale dag mod racisme i 2026, vil også solidariteten med palæstinenserne, som siden oktober 23 har været ofre for Israels massakre og
folkemord på befolkningen Gaza, være i centrum. I sig selv er det udtryk for diskrimination, når politikere vedholdende forsøger at kriminalisere de tusindvis af mennesker, der aktivt tager del i Palæstina-bevægelsen eller når mainstream-medierne kun sporadisk dækker de mange demonstrationer landet over
Advertisement
Where is it happening?
Folkestedet, Carl Blochsgade 28, 8000 Aarhus C, Carl Blochs Gade 28, 8000 Aarhus C, Danmark, Arhus, DenmarkEvent Location & Nearby Stays:
Know what’s Happening Next — before everyone else does.


















