🌬️Vindens Dag 🌪️
Schedule
Sun, 07 Sep, 2025 at 01:00 pm
UTC+02:00Location
Månepladsen - Lavringe Jord, Lejre | Roskilde, RS
Advertisement
Vindens Dag er en sanselig, fællesskabsbaseret fejring af vind og luftens betydning for klima, krop og fællesskab. Som kom med og bliv blæst bagover af leg, kunst, refleksion og viden om vindens vilde kræfter.Program:
kl. 13-14: Foredrag med Eigil Kaas, professor i Atmosfære- og Klimafysik ved Niels Bohr Institutet
kl. 14-15.30: Drageworkshop og fælles flyvning
kl. 15.30-16.00: RØGSLØR - Røgbombe performance
PAUSE
kl. 18-20: Breathworkshop for voksne - begrænsede pladser til 150 kr - se mere nedenfor
kl. 20: Bål og fuldmåne - delvis måneformørkelse
Vindens Dag er en del af Lejre Klimauge.
Om programmet:
🌪️ Eigil Kaas tager os med ind i vindens verden set fra videnskaben. Hvordan opstår vinde? Hvor meget energi, kan man høste fra vinden via vindturbiner? Hvordan ser fremtidens vind-klima ud? Eigil Kaas er professor i Atmosfære- og Klimafysik ved Niels Bohr Institutet.
🪁 Børnenes Kunsthus står for drageworkshop, hvor du kan bygge din helt egen drage, du kan sætte op på himlen. Tag også gerne egne drager med hjemmefra, så vi kan fylde luften med farverige drager over Månepladsen og lege med aeordynamik og vindens krafter.
💨 Røgbombe-performance ved Røgslør. Vinden og luften bliver synlig i en farverig og flygtig kunstnerisk installation i landskabet, der manifesterer luftens bevægelser. Røgslør er en kunstnerdrevet trio bestående af Jakob Bue, Morten Plesner og Riissom. Med afsæt i billedkunst på forskellige niveauer arbejder de med røg som både abstrakt og konkret materiale – et visuelt redskab, der synliggør elementerne omkring os. Ved at slippe kontrollen og lade materialerne udvikle sig naturligt, opstår der kunstværker, hvor skønheden findes i det uforudsigelige.
🌬️kl. 18: Breathworkshop er en sanselig og transformerende rejse med åndedrættet som kompas. Gennem bevidste og rytmiske åndedrætsøvelser skaber vi en dyb og kraftfuld forbindelse til kroppen, den indre puls og det stille nærvær indeni. Du inviteres til at slippe spændinger, vække energien og mærke vindens kraft - ikke kun omkring dig, men gennem dig. Sessionen er åben for alle og kræver ingen tidligere erfaring – blot et åbent sind og en nysgerrighed på at mærke livet endnu dybere.
Musiker og breathwork-facilitator, Mikkel Sonne står for guidet åndedrætsworkshop med live musik og refleksionsrum.
Læs om Mikkel Sonne på www.mikkelsonne.com
NB! Workshoppen har begrænsede pladser og koster 150 kr. Workskoppen er for voksne og foregår i Kapellet ved Allerslev Kloster. Tilmeld dig ved at overføre 150 kr til Kosmisk Kulturselskab Mobilepaybox 7731TK
🔥 20: Vi samles omkring bålet og under fuldmånen til hyggeligt samvær. Der er delvis måneformørkelse denne, så hvis skyerne tillader det, får vi et særligt kig til månen denne dag.
🌕 Kosmisk Kulturselskab skaber kunstneriske og fællesskabsfremmende oplevelser i det smukke landskab omkring Lejre og Allerslev. Vores mission er at genforbinde os med naturen og hinanden gennem kreativitet og fællesskab. Vi er en frivillig forening, hvor fællesskabets kreativitet er hjertet i vores begivenheder. Derfor inviterer vi alle til at deltage og bringe deres egne ideer til bordet.
Læs mere på www.kosmiskkulturselskab.dk ❤️
Advertisement
Where is it happening?
Månepladsen - Lavringe Jord, Lejre, Roskilde, DenmarkEvent Location & Nearby Stays: