‘MIDT OM NATTEN’-sing along m. Birgitte Raaberg // ERIK BALLING 100 ÅR // Cinemateket
Schedule
Tue Nov 19 2024 at 07:15 pm
UTC+01:00Location
Gothersgade 55, 1123 Copenhagen, Denmark | Copenhagen , SK
Advertisement
Midt om natten-sing along m. Birgitte RaabergTirsdag den 19. november kl. 19.15
Se eller gense den skønne danske kultklassiker ’Midt om natten’ den 19. november. Denne gang kan du synge med på de mange kendte sange fra filmen (’Midt om natten’, ’Papirsklip’, ’Haveje’ og ’Susan Himmelblå’ m.fl.) Gør det i selskab med ingen ringere end Birgitte Raaberg, som denne aften deler ud af sin varme og charme og kærligt støttende vil synge for. Der er ingen krav til de store tenorer eller mezzosopraner. Bare kom og vær med – syng eller ikke.
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller www.cinemateket.dk.
------------------------------------
OM FILMEN
------------------------------------
MIDT OM NATTEN
Instruktør: Erik Balling
Barndomsvennerne Benny (Kim Larsen) og Arnold (Erik Clausen) etablerer deres egen lille fristad, Haveje i Sydhavnen, da København ikke længere har plads til dem. Men snart kommer de i konflikt med autoriteterne, som står på kapitalens side. Erik Ballings ”storbywestern” er en fantasi over Christiania og et indlæg i 80’ernes stadig aktuelle debat om gentrificering.
Danmark 1984
DCP
131 min.
Dansk tale. Tilladt for børn over 15 år
Med Kim Larsen, Erik Clausen, Birgitte Raaberg
------------------------------------
OM SERIEN
------------------------------------
ERIK BALLING 100 ÅR
FOLKEKOMEDIENS MESTER
Som direktør hos Nordisk Film i en lang årrække satte han sit helt unikke præg på dansk film. Han formåede at indkapsle danskheden og folkeligheden i sine film, samtidig med at han legede med folkekomediens konventioner og grænser.
Gå på opdagelse i Ballings leg med genrerne i Danmarks første farvefilm ’Kispus’, den film noir-inspirerede ’Døden kommer til middag’, den folkekære ’Martha’ eller hans egen personlige favorit ’Den kære familie’.
Balling var ikke bleg for at placere handlekraftige kvinder i forgrunden af sine film. Kvinder med vilje og personlighed går igen i mange af Ballings film og ses også tydeligt i tv-serierne ’Matador’ og ’Huset på Christianshavn’. Læg særligt mærke til det stærke kvindeportræt i den islandske ’Pigen Gogo’.
Balling var en eminent historiefortæller og personinstruktør, som evnede at skildre et klassesamfund og dets borgere, så alle kunne genkende sig selv. Ikke mindst i ’Midt om natten’, der blev Ballings sidste film.
Mange kender nok bedst Balling for filmrækken om ‘Olsen-banden’, skabt i samarbejde med regissøren Henning Bahs. Filmene er fyldt med Bahs’ og Ballings lune satire over det danske samfund. Få en smag på satiren i ’Olsen-banden går i krig’, hvor du samtidig kan høre Bent Fabricius-Bjerres vidunderlige musik, der nærmest er blevet synonym med lyden af Ballings værk, ligesom du sikkert kan nynne med på sangene fra ’Jeg er sgu min egen’.
Med stor kærlighed, intellekt og perfektion skabte Balling filmkunst. Hans filmografi er imponerende, og selvom folkekomedien blev hans varemærke, søgte han gennem hele karrieren at finde nye veje for genren. Og netop derfor er Erik Balling folkekomediens mester.
Sophie Engberg Sonne, Regitze Bachau og Alberte Peiding
------------------------------------
FILMVISNINGER I SERIEN
------------------------------------
Torsdag den 10. oktober
19.00: Christian Monggaard og Jan Balling i samtale i Biblioteket
Søndag den 13. oktober
19.00: Olsen-banden går i krig (Erik Balling, 1978)
Mandag den 14. oktober
21.00: Kispus (Erik Balling, 1956)
Mandag den 21. oktober
16.45: Døden kommer til middag (Erik Balling, 1964)
Tirsdag den 29. oktober
17.00: Pigen Gogo m. intro v. Birgir Thor Møller
Tirsdag den 5. november
18.45: Den kære familie (Erik Balling, 1962)
Tirsdag den 19. november
19.15: Midt om natten-sing along m. Birgitte Raaberg
Lørdag den 23. november
16.45: Jeg er sgu min egen! (Erik Balling, 1967)
Mandag den 25. november
16.45: Olsen-banden går i krig (Erik Balling, 1978)
Tirsdag den 26. november
16.45: Martha (Erik Balling, 1967)
Onsdag den 4. december
16.45: Kispus (Erik Balling, 1956)
Torsdag den 12. december
16.45: Jeg er sgu min egen! (Erik Balling, 1967)
Lørdag den 14. december
14.15: Martha (Erik Balling, 1967)
Mandag den 16. december
19.00: Døden kommer til middag (Erik Balling, 1964)
Tirsdag den 17. december
16.30: Den kære familie (Erik Balling, 1962)
Onsdag den 18. december
19.00: Pigen Gogo (Erik Balling, 1962)
Torsdag den 19. december
16.45: Jeg er sgu min egen! (Erik Balling, 1967)
Fredag den 20. december
19.15: Midt om natten (Erik Balling, 1984)
Lørdag den 21. december
16.45: Den kære familie (Erik Balling, 1962)
Søndag den 22. december
16.15: Kispus (Erik Balling, 1956)
Mandag den 23. december
16.45: Martha (Erik Balling, 1967)
Torsdag den 26. december
20.00: Olsen-banden går i krig (Erik Balling, 1978)
------------------------------------
PRAKTISK INFORMATION
------------------------------------
Midt om natten-sing along m. Birgitte Raaberg
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: Tirsdag den 19. november kl. 19.15
Billetpris: 110 kr., dog 75 kr. for Cinematekets medlemmer
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller www.cinemateket.dk.
Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på: https://www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer
Advertisement
Where is it happening?
Gothersgade 55, 1123 Copenhagen, Denmark, Gothersgade 55, 1123 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , DenmarkEvent Location & Nearby Stays: