Vin & Videnskab: Mikroorganismer - nyt fra forskningsfronten

Schedule

Wed Nov 18 2026 at 07:00 pm to 09:15 pm

UTC+01:00
Location

Chr. Hansen Auditoriet | Copenhagen , SK

Advertisement
MIKROORGANISMER – NYT FRA FORSKNINGSFRONTEN
Rikke Louise Meyer | Nathalie Eiris Henriksen | Kai Finster | Anders Priemé
🎫 BILLETTER sættes til salg onsdag den 12. august kl. 18.
--- --- --- --- ---
Vi kan ikke se dem med det blotte øje, men forskningen får større og større indblik i, hvor enorm en rolle mikroorganismer spiller. Deres livsførelse viser sig at være langt mere kompleks og deres interaktioner med omverdenen langt mere omfattende, end man tidligere har haft anelse om.
Fire eksperter tager os med ind den mikroskopiske verden og fortæller om deres perspektivrige forskning. Det skal handle om svævende bakterier, som påvirker klimaet, om bakteriernes overraskende avancerede kommunikation, om den mest succesfulde livsform i bakteriernes verden, biofilm, og om, hvad der sker, når permafrosten tør op, og mikroorganismerne bliver vækket til live.
🍷 Til arrangementet serveres et glas vin i pausen (inkluderet i prisen).
Sprog: Alle foredrag er på dansk.
--- --- --- --- ---
PROGRAM
Vi kender alle til biofilm; det viser sig fx som et slimlag i afløb på badeværelset eller som belægning på tænderne. Men de færreste er nok klar over, at biofilm er et komplekst økosystem af samarbejdende mikroorganismer – og at biofilm faktisk er den mest succesfulde livsform i bakteriernes verden. Bakterierne danner biofilmen for at beskytte sig mod trusler udefra, og det gør den så effektivt, at bakterierne er forskanset mod biocider, antibiotika og kroppens immunforsvar. Det skaber store problemer både i industrien og sundhedsvæsnet. Mikrobiolog, professor og forskningsgruppeleder RIKKE LOUISE MEYER forsker i de mikrobiologiske processer, der fører til biofilmdannelse, og arbejder på at finde nye løsninger på nogle af de udfordringer, som biofilm skaber.
Mikroorganismer kommunikerer konstant gennem kemiske signalmolekyler. Disse signaler styrer mikroorganismernes adfærd, samarbejde og interaktioner og kan have betydning for alt fra større organismer til hele økosystemer. Men de uendeligt små og flygtige signalmolekyler er uhyre svære at spore i naturen, og derfor har forskerne begrænset viden om dem. Ph.d. i marin mikrobiologi NATHALIE EIRIS HENRIKSEN, der vandt DR’s Forskerfesten – Ph.d. Cup 2024, har forsket i netop dette felt. Ved hjælp af en ny avanceret analyseteknologi har hun været i stand til at aflytte marine bakteriers skjulte ”samtaler”. Hvordan finder man en kemisk besked i et hav af millioner af andre molekyler? Og hvordan kan viden om mikroorganismers kommunikation bidrage til fremtidens bæredygtige biologiske løsninger?
Atmosfæren vrimler med bakterier, og hver gang vi trækker vejret, indånder vi ikke bare luft, men også tusindvis af disse usynlige organismer. I mange år betragtede forskerne mest de svævende bakterier som passive, blinde passagerer på sand- eller støvkorn. Men det har vist sig, at nogle af dem faktisk spiller en aktiv rolle i atmosfæriske processer. De kan fremskynde dannelsen af regndråber og iskrystaller – og ultimativt skyer og nedbør. Professor KAI FINSTER er blandt pionererne inden for den moderne aeromikrobiologi, forskningsfeltet, der undersøger atmosfærens mikroorganismer. Under overskriften ”Vejrudsigten – nu med bakterier” vil han dele de nyeste erkendelser om, hvordan mikroorganismer påvirker vejret og klimaet.
Igennem årtusinder er der blevet ophobet enorme mængder organisk materiale i permafrosten i Arktis.
Permafrost er permanent frossen jord, og så længe det organiske materiale ligger begravet i denne polare dybfryser, sker der ikke nogen mikrobiel nedbrydning. Men i disse år opvarmer klimaforandringer Arktis 3-4 gange hurtigere end resten af Jorden. Hvad sker der, når et område mere end 400 gange Danmarks landareal tør op, og mikroorganismerne vågner til live? Hvordan kommer mikroorganismerne til at påvirke klimaet? Og hvad er risikoen for, at ukendte smitsomme sygdomme gemt i permafrosten kan blive spredt? De scenarier optager professor i mikrobiologi ANDERS PRIEMÉ, som i mange år har forsket i, hvordan jordlevende mikroorganismer påvirker planetens klima, og hvordan de selv påvirkes af klimaforandringerne.
--- --- --- --- ---
👉 Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens program på www.vinogvidenskab.dk.
NB: Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab.
Advertisement

Where is it happening?

Chr. Hansen Auditoriet, Bartholinsgade 4A,Copenhagen, Copenhagen , Denmark

Event Location & Nearby Stays:

Know what’s Happening Next — before everyone else does.
Vin & Videnskab
Host or PublisherVin & Videnskab

Ask AI if this event suits you