Vestbo Trio feat. Bjørn Fjæstad / Kulturhuset Islands Brygge

Schedule

Fri Apr 22 2022 at 08:30 pm

Location

Kulturhuset Islands Brygge | Copenhagen, SK

Advertisement
Oplev anmelderroste Vestbo Trio med Baal-vokalisten Bjørn Fjæstads store stemme i front.
➤ Fredag den 22. april kl. 20.30
➤Dørene åbner kl. 20.00
➤Forsalg: 150 kr. + gebyr / Køb i døren: 180 kr.
➤Køb billetter her: https://billetto.dk/e/vestbo-trio-feat-bjorn-fjaestad-billetter-516639
"Hvornår laver I en plade med en sanger?" Det spørgsmål har fulgt Vestbo Trio i 10 år, og nu siger guitarist Michael Vestbo tak for tålmodigheden:
”Vi har forfinet vores instrumentale sammenspil over en håndfuld albums, og det er en både rystende og fuldstændig fantastisk oplevelse at koble Vestbo Trios lyd sammen med en fabelagtig stemme som Bjørn Fjæstads. Hvert ord han synger, rummer en vægt og dybde, som det er en fornøjelse at spille sammen med”.
Det nye album, som udkommer den 1. september, består af Vestbo Trios stemningsfulde, instrumentale musik, suppleret med numre med vokal. Bjørn Fjæstad, kendt fra BAAL og fra en række succesfulde teaterkoncerter, medvirker på albummet, hvor han fortolker sange af Bob Dylan, Lambchop, Bill Fay m.fl.
”Det er en stor oplevelse at indspille med Bjørn”, fortæller Michael Vestbo. ”Da Bjørn ankom til studiet og gik direkte ind i vokalboksen og sang "My Blue Wave”, tabte vi simpelthen kæben over hvor vildt han sang. Alle reagerede i nuet og spillede sammen - og pladens første vokalnummer blev indspillet i ét af de første takes. Et magisk øjeblik!”.
”Det er blevet præcis, som vi havde håbet”, siger Michael Vestbo. ”Bjørns store stemme er blevet en udvidelse af den lyd, vi allerede havde i trioen. Vi spiller sangene sammen, det er ikke bare en sanger i front med nogle musikere bagved. Det kan man trygt glæde sig til at opleve”.
Vestbo Trio trådte for alvor ind på den nationale scene med albummet "Gentlemen..." i 2019. Albummet blev indspillet i Mark Knopflers studie i London, og strøg sensationelt helt til tops på den danske vinylhitliste. Nu er trioen tilbage. Den 1. september udkommer deres nye album, som vanen tro er et studie i stemningsfulde melodier og grooves, god lyd og solidt sammenspil.
Albummet er bragt til live i samarbejde med nogle af de bedste navne fra den danske musikbranche: Lars Skjærbæk (Tim Christensen, Søren Huss, Signe Svendsen m.fl.) har produceret albummet, Thomas Alstrup (Jonah Blacksmith) har mikset, og slutresultatet er blevet et helstøbt album, som udkommer verden over i samarbejde med højttalerfirmaet DALI.
Gå ikke glip af en magisk aften på Kulturhuset Islands Brygge med dette drømmehold!
LINE-UP:
Michael Vestbo: Guitar
Eddi Jarl: Trommer
Jesper Smalbro: Bas
Bjørn Fjæstad: Vokal

Lyt til Vestbo Trio på Spotify: https://open.spotify.com/artist/6X716ToP6MEZFxVEhbjkIE?si=SYH86xexRtOir1dJlHYGvQ
Advertisement

Where is it happening?

Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, Copenhagen, Denmark

Event Location & Nearby Stays:

Tickets

DKK 162.2

Kulturhuset Islands Brygge

Host or Publisher Kulturhuset Islands Brygge

It's more fun with friends. Share with friends