Vejle Fjordfestival - lørdag
Schedule
Sat Aug 26 2023 at 11:00 am to 06:00 pm
Location
Vejle Lystbådhavn | Vejle, VJ

Advertisement
Det bliver en festlig dag på Vejle Lystbådehavn når fire musikforeninger præsenterer en vifte af skøn musik fra tre scener. Gå med New Orleans Street Parade mellem boderne i det store Makers Unit designmarked, nyd god svingende jazz mens du spiser din mad i Street Food området, drik en øl mens du hører rørende blues sange. Kl. 11 spiller Aysay en fascinerende blanding dansk og tyrkisk musik og skaber et spændingsfeltet mellem Anatoliens musiktraditioner, håndspillede instrumenter og elektroniske produktioner fra den store scene ved roklubben, og hele dagen er der masser af andre musikalske godbidder på hele Lystbådehavnen. Program:
Kl. 11:00: Makers Unit designmarked og Street Food Marked åbner
Kl. 11:00: Aysay – Street Food Scenen
For den aktive lytter, er AySays musik farvestrålende, sammenspillet og overraskende. For den dansende lytter, vil musikken være medrivende, groovy og opløftende. Og for dem der bruger musik til en indre rejse, vil Lunas stemme og tekster vise dybde, ærlighed og håb.
Kl. 11:45: Street Parade med Bermunda Brass Band - Makers Unit designmarked
Igen i år gennemfører vi den traditionsrige Street Parade mellem boderne på Makers Unit designmarked. Kom og oplev vores lokale Bermuda Brass Band invitere publikum med til en fest, så man føler sig hensat til New Orleans med et orgie af funk, jazz, rytm’n blues og soul.
Kl. 12:30: Nana Rashid – Sailor Scenen
Nana Rashid er en dansk jazzkunstner med rødder i Oman og Zanzibar. Nerven i alt det Nana gør, er en tro på, at musik kan afsløre alt det, der er menneskeligt. Lytteren bliver mødt med en sådan ærlighed og åbenhed, så det usynlige, men mærkbare bånd, der binder mennesker sammen bliver trukket frem. Det er på én gang intenst og beroligende.
Kl. 13:15: Street Parade med Bermunda Brass Band - Makers Unit designmarked
Kl. 14:00: Mouritz/Hørslev Projektet – Street Food Scenen
Hørslev og Mouritz har sammen skabt et multifacetteret popunivers med skarptskrevet lyrik og rørende melodier og igennem årene er der blevet opbygget et stort bagkatalog af sange. ‘Der er nu noget ganske særligt over duoen Mouritz/Hørslev Projektet. Det er vitterligt musik for sarte sjæle, vel at mærke den der særlige sarthed, som er foret med rustfrit stål og betrukket med bly.’, som musikkritiker Klaus Lynggaard har udtryk sig om bandet
Kl. 15:30: Jumpin’ Jacks – Sailor Scenen
Lyden du kender - Som du aldrig har hørt den før!
Jumpin' Jacks kendetegnes af den charmerende lyd der i 50’erne blev udødeliggjort af Elvis Presley, Chuck Berry, Johnny Cash og mange flere. Med denne autentiske livsglæde, favner Jumpin’ Jacks enormt bredt, på tværs af mange genre. Det handler nemlig ikke om hvad man spiller, men hvordan man spiller.
Kl. 16:30: DJ Jarle + Elkjær – Street Food Scenen
Arrangører: JIVE – Jazz i Vejle, Bluesforeningen CROSSROADS, Engelsholm Events, Jazz I Trekanten og Vejle Kommune
Arrangementet er en del af Trekantområdets festuge, Vejle Fjord Festival og jazzfestivalen JAZZ I TREKANTEN
Advertisement
Where is it happening?
Vejle Lystbådhavn, Stævnen 53,Vejle, DenmarkEvent Location & Nearby Stays:
