(udsolgt) Workshop: Gyldne sting med Anna Kjær Voss
Schedule
Sun Nov 17 2024 at 11:00 am
UTC+01:00Location
Bredgade 62, 1260 Copenhagen, Denmark | Copenhagen , SK
Advertisement
Skraber du knæet på asfalten, heler huden og danner måske et lille ar. Hvis øjnene ikke længere ser de små detaljer, får du briller der smukt rammer ansigtet ind. Denne aften sætter vi fokus på reparationer inspireret af kintsugi og visible mending i selskab med tøjaktivist og reparationsekspert Anna Kjær Voss. Vores kroppe går i stykker. I barndommens udfordrende lege og alderdommens skrøbelighed. Det samme gælder de ting, vi omgiver os med. Så hvordan kan vi reparere brud og begynde at acceptere dem som en del af det levede liv? Måske med tanke på kintsugi, den traditionelle japanske praksis, hvor man reparerer porcelæn, der er gået itu, med guld for at fremhæve og forskønne skaderne. Samme filosofi findes i visible mending. Huller og skrammer i vores tøj vidner om brug, det er et slid der tilskrives værdi og som skal fremhæves, ikke skjules. En omfavnelse af det uperfekte.
Denne formiddag skal vi reparere med nål og tråd guidet af Anna Kjær Voss. Fokus er på reparationsteknikkerne lærredsstopning, parachute stitch og scotch darning, som vil blive udført med gylden tråd på gamle hospitalstekstiler. Undervejs vil Medicinsk Museions inspektør Anne Bernth give os et indblik i, hvordan den medicinske videnskab og teknologi gennem historien har forsøgt at reparere den sårbare menneskekrop.
Workshoppen er både for dig, der aldrig har prøvet at brodere før, og for dig, der kan det i forvejen, men synes det er hyggeligt at lave håndarbejde i selskab med andre og måske kan lærer en ny teknik. Sammen skaber vi en nærværende og lærerig formiddag med fællesskab om håndarbejde.
Billetprisen er inklusiv:
- 2½ timers workshop
- Materialer
- Kaffe/the og snacks
- En hyggelig formiddag med andre, hvor der både er plads til snak og ro til fordybelse
𝐎𝐦 𝐀𝐧𝐧𝐚 𝐊𝐣æ𝐫 𝐕𝐨𝐬𝐬
Anna Kjær Voss er formidler, underviser og tekstilkonsulent kendt fra Instagramprofilen @annakjaervoss. Hendes fokus er på tekstilhistorie og tøjreparationer, alt sammen med en mission om at få så mange som muligt til at få øjnene op for, hvordan vi kan reparere mere og mindske tekstilspild. Anna Kjær Voss holder workshops og har udgivet to e-bøger om emnet.
𝐎𝐦 𝐚𝐫𝐫𝐚𝐧𝐠𝐞𝐦𝐞𝐧𝐭𝐞𝐭
I efteråret sætter Medicinsk Museion fokus på håndarbejde og dets positive indflydelse på mental sundhed og trivsel. Gennem spændende arrangementer om krop og sind, udforsker vi håndarbejdet og dets bidrag til menneskets sundhed og velvære.
Advertisement
Where is it happening?
Bredgade 62, 1260 Copenhagen, Denmark, Bredgade 62, 1260 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , DenmarkEvent Location & Nearby Stays: