tricot (JP) // Loppen
Schedule
Sat, 16 Apr, 2022 at 08:00 pm to Sun, 17 Apr, 2022 at 12:00 am
Location
Musik Loppen | Christiania

Advertisement
I over et årti har det alternative rockband, tricot, været bannerførere indenfor japansk rock. De er udnævnt til ikoner grundet deres repræsentation af kvinder i japansk rockmusik, men er lige så meget hyldet for deres unikke tilgang til musikken, som er en blanding af J-pop, math-rock og post-hardcore. Gå ikke glip af ét af Japans mest spændende bands, når Tricot rammer Loppen d. 16. april.▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 120 kr. (inkl. gebyr)
Forsalg: https://bit.ly/tricot-loppen
Døre: 21.00 // Koncertstart: 22.00
http://loppen.dk/kalender/tricot-0
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
tricot er et japansk alternativt rockband, der blev dannet i den historiske og kulturelle by Kyoto i 2010. Bandet består oprindeligt af de tre kvindelige stiftere, Ikkyu Nakajima (vokal/guitar), Motoko “Motifour” Kida (guitar / backingvokal) og Hiromi “hirohiro” Sagane (bas/backingvokal), men kort efter dannelsen sluttede den mandlige trommeslager Kazutaka Komaki sig til i 2011, og var med til at etablere deres eget selskab, Bakuretsu Records.
Til trods for at de i mange år er blevet betegnet som et math-rock, emo- eller hardcoreband, tager bandmedlemmerne i tricot afstand fra al genre-elitisme. De finder inspiration i alt fra pop til heavyrock, og vil helst ikke låses fast til én kategori, men deler dog gerne ud af inspirationskilderne, som tæller alt fra Ringo Sheena til Morning Mosume og System Of A Down.
J-pop inspiration er heller ikke til at tage fejl af, og én af deres mest velkendte sange, den boblende Ochansensu-Su, er et fremragende eksempel på, hvordan bandet mesterfuldt blander pop og komplekse rytmer. Deres lyd er en smitsom blanding af J-poppens melodiske catchyness, math-rockens legende offbeat-kompleksitet og en til tider presserende aggression fra post-hardcore.
Med deres 2020-udgivelser "Black (真っ黒)" og "10" er lyden skåret mere efter en standard poprockskabelon, men stadig med plads til spontanitet og ikke-kalkulerede breakdowns. Den japanske kvartets kreative musikfilosofi står stadig lige så knivskarp, som da de udkom for 11 år siden, og live står de lige så klar, som da de sidst imponerede Loppen i 2016. Vi ser frem til at byde bandet velkommen tilbage på scenen lørdag d. 16. april!
Advertisement
Where is it happening?
Musik Loppen, Sydområdet 4B, 1. sal, Christiania, DenmarkEvent Location & Nearby Stays: