Tillykke Hr. Larsen
Schedule
Sat, 25 Oct, 2025 at 05:30 pm
UTC+02:00Location
GASA - Odense | Odense, FY
Advertisement
Kim Larsen ville være fyldt 80 i år – og det skal fejres med et brag af en kæmpe bodega-fest!
Vi samles til den ultimative bodega-fest for at fejre manden, stemmen og sangene, der har været lydsporet til vores liv. Det bliver en aften fyldt med fællesskab, kolde fadøl og en stemning, som kun Kim Larsens musik kan skabe.
På scenen står nogle af landets bedste orkestre klar til at fyre op under Gasolin’-klassikere og de udødelige hits fra Kim Larsens lange karriere. Det bliver en fest, hvor vi skråler med på Kvinde Min, Papirsklip, Joanna og alle de andre sange, der binder os sammen.
Det her er ikke bare en koncert – det er en kæmpe fødselsdagsfest! Ikke med lagkage og balloner, men med vennerne, fadøl og den musik, vi elsker.
Vi løfter glasset og giver den gas, præcis som han har fortjent det.
Kom og vær med til at fejre folkets sanger – på ægte bodega-manér!
Program
18.00 – Velkomst & Smørrebrød
For dem, der har tilkøbt smørrebrød, serveres tre flotte stykker:
🥪 Med æg, rejer, citron, mayonnaise og dild.
🥩 Med roastbeef, remoulade, ristede løg, peberrod og karse.
🐔 Med hønsesalat, asparges, æbler, syltede rødløg og glaskål.
Der vil også være mulighed for at købe store, saftige grillpølser.
---
19.00 – Kim Larsen Bingo med Martin Bager Wulff!
Glem alt om støvede bingohaller og monotone opråb – her får du et helt nyt bingo-show, hvor alt kan ske!
Martin Bager Wulff styrer løjerne med improvisation, gak og gøgl, mens vi dykker ned i Kim Larsens legendariske univers. Det bliver skævt, sjovt og stemningsfyldt, og publikum er selvfølgelig en stor del af festen!
---
20.00 – Kristian & De Gule Enker – En hyldest til Kim Larsen
Glæd dig til en aften fyldt med de udødelige sange, der har sat lyd til generationer! Kristian & De Gule Enker leverer en autentisk og energisk hyldest til Kim Larsen – med den karakteristiske stemme, den rå nerve og den hjertevarme, som Kim selv mestrede til perfektion.
Bandet genskaber de ikoniske albumversioner, men med den sprudlende live-energi, der gjorde Larsens koncerter legendariske. Oplev en musikalsk rejse gennem de største hits, krydret med stemning og anekdoter, der bringer minderne til live.
Tag med på en uforglemmelig aften – syng med, dans og mærk magien! Desværre har vi ikke den ægte vare her mere, men vi har Kristian & De Gule Enker.
---
22.00 – Peter + De Nye Kopier
Peter + De Nye Kopier – en kærlighedserklæring til Gasolin’ og Kim Larsen.
Peter "KOPI" Molzen er tilbage med et nyt, mere rendyrket Gasolin’-inspireret band, "Peter + De Nye Kopier". Med en klassisk rockbesætning af trommer, bas og leadguitar leverer de en autentisk og energifyldt hyldest til Gasolins og Kim Larsens ikoniske sangskat.
Peter har gennem årtier været Danmarks mest overbevisende Larsen-fortolker, og han bringer ikke bare musikken til live, men også historierne bag sangene – med anekdoter, nærvær og en kærlighed til materialet, der mærkes i hver eneste tone.
"Først tror du, det er Gasolin’. Så tror du, det er løgn!"
---
23.30 – Ekstra nummer & Verdenspremiere – Haveje-drengene!
Vi kender alle filmen "Midt om Natten", hvor Kim Larsen udødeliggjorde rollen som Benny. En af de mest ikoniske scener fra filmen udspiller sig i TV-programmet "Mennesker & Meninger", hvor Benny samler sit band, "Haveje-drengene", og med charme og spilleglæde vinder folkets hjerter – især med det muntre nummer "Fars Gris".
Denne aften sker noget helt særligt! For første gang nogensinde er det lykkedes at genskabe "Haveje-drengene" i en spritny 2025-version. Bandet rykker helt tæt på scenekanten – og endnu tættere på jer! Sammen bringer vi stemningen fra "Midt om Natten" til live og skaber en fest fyldt med nostalgi, energi og fællesskab.
Så gør jer klar til en helt unik oplevelse – tag godt imod en vaskeægte "verdenspremiere på Haveje-drengene!"
24.00 Tak for i aften ... og måske synger vi sammen "Om lidt blir her stille", hvem ve'
Advertisement
Where is it happening?
GASA - Odense, Middelfartvej 9M, 5000 Odense C, Danmark,Odense, DenmarkEvent Location & Nearby Stays: