THORVALDSEN & MUSIKKEN / DI GARBI

Schedule

Sat Sep 21 2024 at 07:00 pm

Location

Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 Copenhagen, Denmark | Copenhagen , SK

Advertisement

I sensommeren kan du opleve en sand hyldest til livet i Thorvaldsens Museums smukke indre gård. Vi åbner portene til en smuk og sanselig sensommeraften under åben himmel, hvor komponist, pianist og sangerinde Di Garbi tager os på en musisk rejse, der hylder livet. Kunstneren, der har gennemgået et længere sygdoms- og behandlingsforløb det forgangne år, stiller med koncerten skarpt på væren i stedet for gøren og på tiden, der flyver, om vi er til stede i vores liv eller ej. Ved flyglet med sin stemme, strygere og kor inviterer hun publikum ind i nærværets kerne, der hvor al magien lever og bor. Med sig har hun det fantastiske kor UngKlang og violinisten Christine Pryn og cellisten John Ehde fra det nyskabende ensemble Rudersdal Kammersolister. Strygerklangen støtter op om Di Garbis klare vokal og går lige i hjertet.
Sidste år i marts præsenterede vi i samarbejde med Christiansborg Slotskirke en enestående fredskoncert hvor den smukke slotskirke dannede ramme om det anmelderroste værk Lysets Andagt ‘A Hymn To Peace’. Værket var afslutningen på en trilogi om det at være menneske. Med denne koncert samles der op på trilogien og reflekteres over glæden i livet.

Repertoiret er en samling af hendes mest elskede kompositioner og sange, komponeret på Thorvaldsens Museum, samt et gensyn med Fredens præludium fra Christiansborg Slotskirke, Rudersdal kammersolister og en særlig gæst. Di Garbi er netop hjemvendt fra London, hvor hun som den første danske solist har indspillet i Abbey Roads Angel Studio og udgiver i starten af 2025 et længe ventet album komponeret og indspillet på Thorvaldsens Museum. Det byder blandt andet på et nyt samarbejde med billedkunstneren Sean Scully, der medvirker på kompositionen ‘You get hurt into art’ inspireret af den engelske digters John Keats berømte citat og Scullys egen livsfilosofi. Samarbejdet kom i stand under Sean Scullys udstilling MATERIAL WORLD tilbage i 2022, hvor Di Garbi komponerede og opførte ‘A Song for Sean’ som en hyldest til kunstnerens favnende arbejde og den spirituelle tilgang i livet de deler.
Kunstneren ønsker med denne koncert at tage os ind i taknemmeligheden for hvert enkelt åndedrag, noget vi i hverdagens travlhed ofte tager for givet. Derfor er det hendes dybeste ønske at samle publikum til en sensommeraften i glædens, værens og livets tegn!
Advertisement

Where is it happening?

Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 Copenhagen, Denmark, Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark

Event Location & Nearby Stays:

Thorvaldsens Museum

Host or Publisher Thorvaldsens Museum

It's more fun with friends. Share with friends